Studiejob: Business Intelligence Konsulent
Søger du et studiejob indenfor Business Intelligence i Aarhus? Har du en god dataforståelse, og er du kompetent indenfor Power BI? Har du sans for detaljen og besidder du evnen til at lave pæne visuelle dashboards? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob midt i Aarhus!
Studiejobbet
I dette studiejob skal du arbejde med Business Intelligence for virksomhedens kunder. Din rolle indebærer, sammen med teamet, at løse kundernes problemer og ønsker igennem dine kompetencer inden for databehandling, dataanalyse samt Microsoft Power BI. Overblik, drive og kompetencer indenfor Power BI er nøgleord - og kombineret med analyse og datahåndtering beskriver det din daglige arbejdsgang. Dette skyldes, at du skal forstå kundernes behov og ønsker - og efterfølgende udarbejde BI for dem, hvor du kompetent visualiserer og præsenterer resultaterne af dine analyser. Din fornemste opgave bliver altså at supportere dine kollegaer og kunder, og du får derfor en betydningsfuld rolle og en hverdag fyldt med udfordrende og alsidige arbejdsopgaver, hvor du får mulighed for at præge din egen dagsorden.
Opgaver
Databehandling og dataanalyse
Opsætning og udvikling af rapportering i Power BI
Visualisering af data
Vedligeholdelse af kundernes BI behov
Opbygning af dashboards
Virksomheden
Du bliver som studentermedhjælper en del af et spændende og førende BI-hus i stærk udvikling, der udbyder totale og moderne it-løsninger til deres kunder. Din arbejdsplads bliver på kontoret, der ligger i Navitas i hjertet af Aarhus C. I dagligdagen kommer du til at referere til og samarbejde tæt med ledelsen, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling. Virksomheden beskæftiger i dag 3 fuldtidsmedarbejdere og 2 Cand-studerende.