← Tilbage til oversigt

Midtjylland • Studiejob • BSc./MSc.

Job nummer

747

Startdato

23/01/2022

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Timer/ugen

12.5

Studiejob: Business Intelligence

Brænder du for at arbejde med Business Intelligence? Kan du se dig selv i en rolle tæt på ledelsen, hvor rapportering og analyser er nøgleord i din hverdag? Så skal du læse med her!

Studiejobbet

I dette spændende studiejob bliver du en del af et udviklende miljø, hvor din rolle bliver som PA for virksomhedens COO og Business Developer. Han, og virksomheden, søger lige nu en motiveret og nysgerrig studerende, der ønsker at arbejde med Business Intelligence, dataindsigt og forretningsudvikling. Det handler først og fremmest om at udarbejde en række rapporteringer og analyser og generelt set skabe større dataindsigt hos virksomheden. Herefter skal der opstilles nye nøgletal, KPI'er og dashboards samt udvikles et driftsværktøj til at danne overblik over virksomhedens performance både samlet set og tværorganisatorisk.

Opgaver

  • Udarbejde ledelses- og bestyrelserapporter

  • Bidrage til budgettering og likviditetsstyring

  • Udvikling af driftsværktøj mhp. forretningsudvikling

  • Opbygge afdelingsregnskaber og -analyser

Virksomheden

Cands nye samarbejdspartner ligger i Brabrand, og begår sig på et eksponentielt stigende marked indenfor den grønne omstilling. Her leverer de et full-service B2B produkt indenfor køl og køling, frost, klima, og opvarmning. I de kommende år består virksomhedens aktivitet af genanvendelse af overskudsvarme, hvor kundeportefølje består bl.a. af DSB, ARoS, DONG og Danske Bank. Det betyder, at der er super fede perspektiver i jobbet, og hvor dit arbejde bl.a. vil bidrage til optimeringen af den grønne omstilling. Virksomhedskulturen sætter stor pris på mennesket, og du bliver en del af et team, hvor sparring og samarbejde er nøglebegreber for at nå i mål. Arbejdspladsen ligger små 30 min fra Aarhus C på cykel, hvorfor det er nemt at balancere med studierne.


Vi ser frem til at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?

Thomas Striboll • 60 17 86 80 • thomas@cand.dk

Klar til at finde meget mere end et studiejob? Kom i gang på 10 minutter

Som en del af Cand Academy kommer du i betragtning til studiejobs blandt 95.000 danske virksomheder.
Opret Studieprofil