Studiejob: Business Intelligence Konsulent

Søger du et studiejob inden for Business Intelligence i Østjylland? Brænder du for at omsætte data til brugbare indsigter? Og har du lyst til at blive del af en nyopstartet konsulentvirksomhed? Så er det dig, vi leder efter, til dette spændende studiejob i Aarhus!

Timer/ugen
7.5
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
bSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du arbejde med Business Intelligence for virksomhedens kunder. Du vil nemlig undervejs i studiejobbet få ansvaret for egne mindre kunder, som du skal lave analyse og rapportering for i Microsoft Power BI. Dette betyder, at overblik, kundekontakt og koordinering er nøgleord – og kombineret med analyse og datahåndtering beskriver det din daglige arbejdsgang. Derudover får du en assisterende rolle for virksomhedens to partnere, hvor du skal aflaste dem med diverse arbejdsopgaver inden for Power BI, udregninger i Excel og udarbejdelse af forskellige demomodeller.

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Databehandling og dataanalyse
  • Opsætning og udvikling af rapportering i Microsoft Power BI
  • Udarbejde demomodeller
  • Visualisering af data
  • Kontakt og koordinering med egne kunder
  • Hjælpe med regneopgaver i Excel – VBA kundskaber vil derfor være et stort plus
  • Ad hoc opgaver – stort som småt der løbende skal løses.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden leder efter en dygtig studentermedhjælper, som først og fremmest brænder for at arbejde med Business Intelligence. Er du den rigtige til stillingen, er du også typen, der får et kick af at arbejde i Microsoft Power BI – og du skal samtidig kunne se dig selv i en konsulterende rolle med meget kundekontakt. Vi leder efter profilen, som både evner at omsætte data til brugbare indsigter igennem dybdegående analyser og gennemsigtige rapporteringer, men som også er det hele menneske med gode relationelle færdigheder. Du skal altså også være en profil, som er udadvendt, god til mennesker og imødekommende.

Om dig:

  • Du har energi og er dygtig til at eksekvere
  • Du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
  • Du er en omgængelig, udadvendt og imødekommende person
  • Du er en teamplayer og god til mennesker
  • Du er struktureret og besidder et solidt overblik
  • Du brænder for at arbejde med data og analyser
  • Du besidder en solid forretningsforståelse
  • Du er dygtig til Excel (solide VBA-kompetencer vil være et stort plus)
  • Du har et analytisk mindset
  • Du har gode kommunikationsevner
  • Kan du arbejde i HTLM og forstå kode-verdenen vil dette også være et stort plus, men ikke et krav
  • Du har lyst til at lære at arbejde med Power Apps, Power Automate og SQL Server
  • Du har kendskab til Microsoft Power BI
    • Du bør derfor tage Cands Business Intelligence Certificering inden du starter i studiejobbet

Virksomheden

Du bliver som studentermedhjælper en del af en nystartet konsulentvirksomhed inden for forretnings- og procesudvikling, som består af 2 partnere/konsulenter. På den anden siden af nedlukningen vil der være mulighed for at arbejde fra kontoret i Aarhus, men indtil videre foregår al arbejde hjemmefra. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med begge virksomhedens ejere, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling. Endvidere bliver du del af et Cand-team, da virksomheden i alt søger to dygtige studerende fra Cand.

Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Søger du studiejob indenfor Business Intelligence i eller omkring Aarhus, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

Stillingstype #533 Business Intelligence Konsulent
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.