Studiejobbet
I dette studiejob bliver du en del af en større og international koncern, som er under en stor og spændende organisatorisk forandring. I og med virksomheden skal centraliseres i en højere grad, har din kommende leder, som er Head of Transformation, brug for en højre hånd til at være tovhold på afdelingens Business Intelligence. Det bliver dit ansvar at skabe et 'kontroltårn' til deres dashboards og KPI'er, som kan visualisere organisationens performance. Du får derfor en spændende rolle, hvor du skal være med til at opbygge, vedligeholde og udvikle Power BI-løsninger i organisationen.
Eksempler på arbejdsopgaver
Opbygge, modulere, strukturere og vedligeholde dashboards og digitale visualiseringer (alt fra kvalitet, leveringstider, lead time og performance)
Indsamling, strukturering og bearbejdning af data
Løbende rette KPI'er til i samarbejde med din leder
Konfigurere eksisterende dashboards til det nye Power BI-værktøj
Løbende indgå i dialoger med de forskellige produktionssites ift. data og dashboards
Virksomheden
Som studentermedhjælper bliver du en del af en større dansk koncern, der er markedsledende inden for døre- og vindueløsninger. Virksomheden beskæftiger i dag omkring 7.500 medarbejdere på tværs af Europa, hvor du kommer til at indgå på hovedkontoret i Horsens. Her vil du arbejde tæt sammen med den nærmeste leder, som er Head of Transformation. Derfor vil der ikke være langt fra idé til handling.