Hvem er Cand?
Cand er Danmarks førende konsulenthus for studerende, hvor vi matcher studerende fra videregående uddannelser med relevante studiejobs hos vores samarbejdsvirksomheder. Det betyder, at du bliver ansat som konsulent hos Cand, og derfor skal du også være en del af Cand for at kunne komme i betragtning til vores ledige studiestillinger. Du kan læse mere om Cands koncept og ansøgningsprocessen her: https://cand.dk/
Studiejobbet
I denne spændende studiestilling skal du bidrage til bedre ledelsesmæssige beslutninger på baggrund af data. Vores samarbejdspartner har flere interessante forretningsområder, som er under udvikling, og de spår flere steder i forretningen, hvor der er optimeringsmuligheder - bl.a. i produktionen, salgsafdelingen, økonomi m.m. Du kan derfor forvente dig en stilling, hvor du bliver primus motor for at indsamle data, forstå sammenhængene og udviklingen af dashboards.
Opgaver
Være med til at udnytte og udbrede brugen af Microsoft Power BI
Indsamle data og viden fra kollegaer i forskellige afdelinger
Strukturere og modellere data
Opsætning og optimering af rapporter i Microsoft Power BI
Være med til at identificere spild eller procesoptimeringsmuligheder
Virksomheden
Din kommende arbejdsplads er en landsdækkende leverandør af professionelt AV-udstyr. De omfatter alt lige fra salg og service til udlejning af AV-løsninger. De har kontor flere steder i landet, hvor du kommer til at indgå på deres moderne kontor i Nørresundby. Her får du omkring 30 kolleger, hvor du kan forvente dig et åbent kontormiljø og en god omgangstone blandt alle medarbejderene. Der er en flad struktur, hvor du, som studiemedhjælper, vil være i direkte kontakt med direktøren og den økonomiansvarlige.