Studiejob: Business Intelligence Konsulent

Brænder du for at arbejde med Business Intelligence? Er du analytisk skarp og dygtig til at kommunikere? Og besidder du energi, drive og gåpåmod? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Skanderborg!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du arbejde med Business Intelligence for virksomhedens kunder. Din rolle vil blive en form for funktionel tovholder, hvor du får ansvaret for at løse kundernes problemer og ønsker igennem dine kompetencer inden for databehandling, dataanalyse samt Microsoft Power BI. Overblik, kundekontakt og koordinering er nøgleord - og kombineret med analyse og datahåndtering beskriver det din daglige arbejdsgang. Dette skyldes, at du igennem dialog med kunderne skal forstå deres behov og ønsker - og efterfølgende udarbejde BI for dem, hvor du præsenterer resultaterne af dine analyser. Din fornemste opgave bliver altså at supportere virksomhedens kunder, og du får derfor en betydningsfuld rolle og en hverdag fyldt med udfordrende og alsidige arbejdsopgaver.

Dine arbejdsopgaver

  • Databehandling og dataanalyse
  • Opsætning og udvikling af rapportering i Power BI
  • Visualisering af data
  • Koordinering og kundekontakt
  • Ad hoc opgaver – stort som småt der løbende skal løses

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden leder efter en dygtig studerende, som brænder for at arbejde med Business Intelligence. Udover, at du skal have en god forståelse for Microsoft Power BI, så er det vigtigste, at du som person er ydmyg, god til mennesker samt glad og smilende. Dette er især vigtigt, fordi du vil få en hverdag fyldt med kundekontakt. Du skal være skarp til at forstå kundernes reelle behov, så du på den mest simple måde kan løse det. Dette forudsætter, at du besidder en solid forretningsforståelse, og at du har et analytisk mindset. Generelt søger virksomheden det hele menneske, som både har forstand på at arbejde i Microsoft Power Bi, men som samtidig har gode sociale kompetencer.

Om dig:

  • Du har energi og er dygtig til at eksekvere
  • Du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
  • Du er en omgængelig, udadvendt og imødekommende person
  • Du er en teamplayer og god til mennesker
  • Du er struktureret og besidder et solidt overblik
  • Du brænder for at arbejde med data og analyser
  • Du besidder en solid forretningsforståelse
  • Du er god til at lytte og er i stand til at identificere kundens behov
  • Du har et analytisk mindset
  • Du har gode kommunikationsevner
  • Du er flydende i engelsk
  • Du har kendskab til BI-programmer
    • Du bør derfor tage Cands Business Intelligence Certificering inden du starter i studiejobbet

Virksomheden

Du bliver en del af en spændende virksomhed i stærk udvikling, der udbyder en total it-løsning, som virksomheder og offentlige organisationer bruger til at håndtere forsikringer, skader og risikoforhold. Din arbejdsplads bliver på kontoret, der ligger i Skanderborg, som er 30 minutter fra Aarhus C med offentlig transport. Virksomheden består af 10 dygtige medarbejdere, hvoraf 9 har den daglige gang på kontoret. Derudover vil du også blive en del af et Cand-team, idet virksomheden søger to dygtige studerende fra Cand Business Academy. I dagligdagen kommer du til at referere direkte til virksomhedens direktør, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #309 Business Intelligence Konsulent
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.