Studiejob: Databehandling & IT

Søger du et studiejob indenfor databehandling og IT-systemer i Østjylland? Er du dygtig til Excel? Og besidder du en skarp IT- og procesforståelse? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Egå!

Timer/ugen
12.5
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du hjælpe vores samarbejdsvirksomhed med dine kompetencer indenfor data, IT-systemer og Excel. Virksomheden skal have ryddet op i deres data i det nuværende ERP-system, og det data, som I får trukket ud, skal systematiseres og overflyttes over i det nye IT-system, som bliver SAP. Dit fokus i studiejobbet er derfor at bidrage til oprydningen af virksomhedens data samt assistere i overflytningen. Derudover vil du blive tilknyttet virksomhedens Serviceafdeling, hvorved der også kan komme arbejdsopgaver som fakturering, opfølgning med kunder samt deltagelse på diverse mindre projekter.

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Databehandling – oprydning og systematisering af data
  • Overflytning af data
  • Assistere i implementering af SAP
  • Udarbejdelse af procesdokumentation og procesbeskrivelser
  • Fakturering
  • Bidrage på diverse projekter
  • Ad hoc-opgaver – stort som småt, der løbende skal løses.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden leder efter en profil, som besidder stærke kommunikative kompetencer og som kan samarbejde på tværs af organisationen. Du skal derfor være forandringsparat, ydmyg og have gode samarbejdsegenskaber. Endvidere er det vigtigt, at du er faglig dygtig, hvilket kommer til udtryk ved at du føler dig hjemme i Excel, databehandling og IT-systemer.

Om dig:

  • Du er omstillingsparat og proaktiv
  • Du er dygtig til at kommunikere og samarbejde
  • Du er ansvarsfuld og grundig i dit arbejde
  • Du besidder en solid IT- og procesforståelse
  • Du forstår data og kan arbejde analytisk med det
  • Du har stærke Excel-kompetencer
  • Du er flydende i engelsk
  • Du har en positiv tilgang til både udfordringer og arbejdsopgaver.

Virksomheden

Du bliver i studiejobbet en del af en af en spændende virksomhed, som producerer og sælger trykluftkompressorer. Virksomheden er markedsførende i Danmark på trykluftkompressorer og besidder igennem deres position og erfaring en omfattende viden og kompetence. I alt beskæftiger virksomheden ca. 55 medarbejdere og har afdelinger på flere lokationer i Danmark. Din arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Egå, som er 30 minutter fra Aarhus C med offentlig transport. Her vil du få din daglige gang sammen med 16 dygtige kolleger.

Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere studiejobs her

Søger du studiejob indenfor databehandling og IT-systemer i Østjylland, men er usikker på, hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

 

Stillingstype #484 Databehandling & IT
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.