Studiejob: Data Insights Specialist
Brænder du for at tage ansvar for at monitorere og optimere performance på digitale platforme? Er du i stand til at levere værdifulde indsigter til dit team, så de kan bruge dine fund til at optimere forretningen? Så er dette studiejobbet for dig!
Hvem er Cand?
Cand er Danmarks førende konsulenthus for studerende, hvor vi matcher studerende fra videregående uddannelser med relevante studiejobs hos vores samarbejdsvirksomheder. Det betyder, at du bliver ansat som konsulent hos Cand, og derfor skal du også være en del af Cand for at kunne komme i betragtning til vores ledige studiestillinger. Du kan læse mere om Cands koncept og ansøgningsprocessen her: https://cand.dk/
Studiejobbet
I dette studiejob indgår du i et kommercielt team, hvor du skal bidrage med Data Insights. Det bliver dit ansvar at samle, forstå, analysere og konkludere på data ifm. marketing, kunderne og deres brugerrejse gennem virksomhedens website og webshops.
Du kommer til at arbejde med forskellige hjemmeside- og marketingværktøjer så som Matomo Analytics (alternativ til Google Analytics), Business Intelligence, SEO og muligvis Ads. Det forventes ikke, at du er 100 meter mester i alle disciplinerne, men at man har lyst til at dygtiggøre sig inden for områderne.
Opgaver
Analyse af website, webshoppen og kundernes rejse
Undersøge hvor kunderne kommer fra, når de kommer ind på website/webshoppen
Undersøge brugeradfærd - f.eks. hvad klikker brugerne på, på vores websites?
Undersøge optimeringsmuligheder - SEO, Ads, UX eller noget helt fjerde. Være med til er eksekvere og igangsætte
Virksomheden
Din kommende arbejdsplads er et holdingselskab for en række selvstændige selskaber, der distribuerer dybfrosne og kølede fødevarer samt kolonial og konserves til danske storkøkkener. Virksomheden består af mere end 1200 ansatte på tværs af landet. Heraf ca. 40 ansatte på hovedkontoret i Svenstrup. Du bliver en del af et udviklende miljø, hvor der altid er noget at se til. Derfor får du som studerende også lov til selv at tage initiativ og frie tøjler til selv at opsøge muligheder, projekter, opgaver samt tage beslutninger. Organisationskulturen er meget flad, hvorfor det er forventeligt, at du kommer til at arbejde tæt sammen med mange forskellige afdelinger, som kan se en stor værdi i dine kompetencer.