Studiejobbet
Vores samarbejdspartner søger lige nu en dygtig studerende, der vil arbejde med dataanalyser. Business controlleren har travlt og søger derfor din hjælp til opgaver og sparring. Du kommer til at arbejde med rådata fra forskellige databaser. Business controlleren er god til at kaste bolde op i luften, og du får derfor en vigtig opgave i at drible boldene sikkert i mål. Det er altså vigtigt, at du er struktureret, går analytisk til værks og tør sige din mening. Erfaring med SQL og PowerBI er vigtigt. Hvis du har erfaring med Power Automate eller vil lære programmet at kende er det et plus.
Dine arbejdsopgaver
Opdatering af tal fra forrige valideringer mellem forskellige databaser
Udarbejde rapporter til direktør og kundedirektør
Herudover skal du i samspil med andre kollegaer udfærdige rapporter, som dækker deres behov for rapportering. Det er vigtigt at du tør stille modspørgsmål og får afdækket det egentlige behov for at sikre den gode rapportering
Udarbejdelse af forskellige kunde dashboards
Når du er kommet godt ind i dine arbejdsopgaver lægges der på med nye opgaver som:
Dataudtræk og -bearbejdning bl.a. gennem Microsoft Power BI. Du vil få blive tildelt rådata fra områder som drift, tidsregistrering, offentlige registre mv., der skal undersøges. Her bliver din opgave at bearbejde og præsentere relevant data
Kortlægning af ressourcer og optimering af deres anvendelse
Undersøgelse af forbrugsmønstre
Såfremt du har interesse for controlling og analyser af finansielle tal, kan du også få tildelt mindre opgaver indenfor dette område
Virksomheden
Cands nye samarbejdsvirksomhed er en privat/offentlig virksomhed bestående af lidt over 100 medarbejdere. Virksomheden arbejder med renovation, fjernvarme, vandforsyning og spildevand. Kontoret er placeret i Ringe, der ligger 20 km fra Odense C. Du kommer fra Odense St til kontoret på 30 minutter med offentlig transport. I dagligdagen bliver du placeret i økonomiteamet med business controlleren som nærmeste leder og sparringspartner. Med tiden vil der være mulighed for hjemmearbejde.