Studiejob: Marketing og kommunikation

Søger du et studiejob inden for marketing og kommunikation i Østjylland? Brænder du for at arbejde med SoMe og tekstforfatning? Og er du som person ansvarsfuld og detaljeorienteret? Så er det dig, vi leder efter til dette udviklende studiejob i Hørning!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
bSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob bliver du SoMe-tovholder i vores samarbejdsvirksomhed. Du får nemlig en stor rolle i at øge virksomhedens SoMe-aktiviteter, hvor du skal bidrage med at udvikle strategien og samtidig eksekvere på den. Dette betyder, at du får en hverdag med alt fra skabelse af content-planer til tekstforfatning til SoMe, website og artikler. Endvidere får du ansvaret for at udsende et ugentligt nyhedsbrev. Der vil undervejs i studiejobbet endvidere komme mange ad hoc marketing- og kommunikationsopgaver, hvilket betyder, at du vil få en lærerig rolle. Dette skyldes især også, at du vil komme til at indgå i et team med virksomhedens marketing- og kommunikationsansvarlige, en webmaster samt en grafiker.

Dine primære arbejdsopgaver

  • SoMe-tovholder
    • Øge virksomhedens SoMe-aktiviteter
    • Strategi og udvikling – hjælpe med at sætte strategien for brugen af kanalerne
    • Udarbejde content-planer og eksekvere på dem
    • Indsamle viden og skabe content til de sociale medier
  • Skrive og udsende et ugentligt nyhedsbrev
  • Tekstforfatning til eksempelvis website og artikler
  • Korrekturlæsning
  • Ad hoc-marketing- og kommunikationsopgaver – stort som småt, der løbende skal løses.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vores samarbejdsvirksomhed leder efter en studentermedhjælper, som først og fremmest besidder en god SoMe-forståelse. Derudover er det vigtigt, at du tager ejerskab for dine ansvarsområder, og at du både er detaljeorienteret og ansvarsfuld. En del af jobbet er at opsøge viden ude i organisationen, hvorfor du skal have mod på at snakke med kollegaer og herigennem fange de gode historier, som skal ud på SoMe-kanalerne.

Om dig:

  • Du har en god forståelse for digital marketing, kommunikation og markedsføringskanaler
  • Du har stærke kommunikationsevner
  • Du er strukturet og får eksekveret på dine arbejdsopgaver
  • Du trives med ansvar og har lyst til at gøre en forskel
  • Du er en udadvendt, positiv teamplayer, der har nemt ved at samarbejde med andre
  • Du er en stille og rolig person
  • Du har mod på at blive dygtig til grafisk undervejs i studiejobbet.

Virksomheden

Du bliver som studentermedhjælper en del af en spændende virksomhed, der er Danmarks største totalleverandør af produkter og ydelser til tandklinikker. Din arbejdsplads bliver på kontoret, der ligger i Hørning, som er 30 minutter fra Aarhus C med offentlig transport. Virksomheden består af 125 dygtige medarbejdere i Danmark, hvoraf omkring 75 har den daglige gang på kontoret i Hørning. Derudover vil du også blive en del af et Cand-team, idet virksomheden allerede har 2 dygtige studerende fra Cand Business Academy ansat.

Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Søger du studiejob inden for kommunikation og marketing i Østjylland, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

Stillingstype #566 Marketing- & Kommunikationsassistent
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.