Studiejob: Eventkoordinator og kommunikationskonsulent

Brænder du for at arbejde med events, kommunikation og sociale medier? Er du en holdspiller? Besidder du samtidig et godt overblik, og er du god til at eksekvere? Så er det dig, vi leder efter til dette udviklende studiejob i Østjylland!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
02. mar
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du hjælpe forstanderen på en efterskole med at planlægge, koordinere og afholde events. Derudover skal du være et bindeled mellem efterskolen og et eksternt markedsføringsbureau, hvor dit fokus bliver eksekvering af tiltag samt udførelse af den aftalte kommunikationsstrategi. Studiejobbet indeholder også arbejdsopgaver inden for content og SoMe, hvor du skal bidrage til at fortæller historierne fra skolen.

Dine arbejdsopgaver

  • Projektkoordinering - bidrage til planlægning og afholdelse af events
  • Udarbejde content til intern kommunikation og SoMe - fortælle de gode og daglige historier fra efterskolen
  • Bindeled mellem efterskolen og ekstern markedsføringsbureau
  • Interview af elever
  • Strategi - bidrage til udviklingen af events, SoMe-aktiviteter samt den interne kommunikation
  • Ad hoc opgaver – stort som småt der løbende skal løses

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vores samarbejdspartner leder efter en profil, der besidder en stærk eksekveringskraft og som kan formå at være tovholder på tiltag og arrangementer. Derudover er de på jagt efter en studerende, som er idérig og tør udfordre status quo, så du kan være med til at bidrage til udviklingen af efterskolen. Derudover skal du møde historierne på skolen, hvorfor du som person skal være udadvendt og imødekommende.

Om dig:

  • Du er en dygtig skriftlig formidler og besidder stærke kommunikationsevner
  • Du besidder et godt overblik og kan følge projekter til dørs
  • Du har et analytisk mindset
  • Du har et stort drive og eksekverer på dine idéer
  • Du er en udadvendt, glad og smilende person
  • Du er modig og tør udfordre samt sige din mening
  • Du brænder for at arbejde med events og kommunikation
  • Du trives i et sportsligt og energisk miljø

Virksomheden

Du bliver en del af en Idrætsefterskole, der ligger i Hou, som er på kysten mellem Horsens og Aarhus. Efterskolen har derfor nem adgang til både hav, strand og skov, og hvert år bor 160 elever på skolen. Der vil være stort fleksbilitet i forbindelse med arbejdsdagene, hvor du blandt andet vil få mulighed for at overnatte på skolen. I dagligdagen kommer du til at samarbejde med efterskolens forstander, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #359 Eventkoordinator og kommunikation
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.