Studiejob: HR Studentermedhjælper 1
Er du og en medstuderende klar til at drive rekrutteringen og onboardingen i en ambitiøs vækstvirksomhed? Kan du sætte kryds ved et struktureret mindset, og drømmer om at arbejde med rekruttering? Så kunne dette være studiejobbet for dig!
Studiejobbet
Cands nye samarbejdspartner søger lige nu et team af to studerende med interesse for HR, som vil være med til at sætte struktur på og løfte samtlige HR processer i virksomheden. De to stillinger skal arbejder tæt sammen om opgaverne, men overordnet set er det et todelt fokus.
Den ene stilling centraliserer sig omkring rekrutteringsprocessen og talent acquisition. Virksomheden har en ambition om at øge medarbejderantallet med 40 i indeværende år samt yderligere 50 i 2023. Dog har de ikke pt. nok fokuserede ressourcer til at finde, screene og rekruttere de kommende medarbejdere. Og det er her du kommer ind i billedet. Virksomheden og din leder er åbne for nye idéer, initiativer, optimeringsmuligheder og ikke mindst dit eget perspektiv på hvordan din hverdag kommer til at se ud. Derfor giver det uvurderlige muligheder for at skræddersy din egen udviklingsrejse.
Opgaver
Understøtte ledere i rekrutteringsprocessen
Planlægning af kandidat-pipeline
Udføre call screenings og deltage i samtaler samt evalueringer
Ad hoc opgaver i fællesskab, herunder
Arrangere sociale arrangementer
Optimering af personalehåndbog
Optimering af processen omkring medarbejdertrivsel og -tilfredshed
Virksomheden
I vil blive en del af vækstvirksomhed midt i Aarhus, som er udvikler af et MMO computerspil. Virksomheden består i dag af ca. 35 ansatte fordelt i Aarhus og Ballerup, og sigter efter i 2023 at beskæftige mere end 100 medarbejdere. Jeres nærmeste leder bliver virksomhedens Operations Manager, mens I kommer i tæt samarbejde med samt kan få sparring af to HR medarbejdere med mange års erfaring fra branchen. Virksomheden fostrer en meget flad organisation, og sætter en dyd i fællesskabet hvor man fejler sammen og har succes sammen. De leder efter to studerende der ligeledes vil være en del af det kollegiale sammenhold som flytter i nye lækre lokaler på Aarhus Havn inden længe.