Studiejob: HR-assistent

Søger du et studiejob indenfor Human Resource Management i- eller omkring Odense? Har du samtidig en stor interesse for GDPR? Og kan du arbejde selvstændigt med dine arbejdsopgaver? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Langeskov!

Timer/ugen
7.5
Lokation
Syddanmark
Startdato
14. jun
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob bliver du del af en stor produktionsvirksomhed, hvor du skal agere assistent for virksomhedens HR-chef. Du får en central rolle i virksomhedens GDPR-håndtering, og du skal derfor især indenfor dette felt være en stor ressource for HR-afdelingen. Dette betyder, at du konkret skal arbejde med GDPR vedligeholdelse, årshjul og generelt sikre at virksomheden overholder reglerne indenfor GDPR i både Sverige, Norge og i Danmark. Endvidere vil du få mange administrative HR-opgaver, hvilket vil give dig et dybdegående indblik i HR-feltet. Undervejs i studiejobbet vil dine yderligere arbejdsopgaver blive målrettet din faglige profil og ønsker. Eksempelvis vil der være mulighed for arbejde med flere juriske arbejdsopgaver, men det vil også være muligt at fordybe sig i rekruttering eller employer branding, udvikling og talent tiltrækning- eller management.

Eksempler på arbejdsopgaver

  • GDPR-vedligeholdelse
    • Årshjul samt sikring af at virksomheden overholder GDPR-reglerne
    • Vedligeholdelse- og opdatering af GDPR
    • Løbende gennemgang af forretningsgange
  •  Opdatering- og vedligeholdelse af intranettet og medarbejdersystemet
  • Ad hoc HR-opgaver – stort som småt, der løbende skal løses.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden leder efter en engageret og dygtig studerende med interesse indenfor HR. Du ved hvad HR er, og du ved hvilken vej, du ønsker at målrette din profil. Endvidere er det vigtigt, at du besidder GDPR-kendskab og evner at være i en produktionsvirksomhed. Du skal samtidigt formå at gøre teori og det akademiske til praktisk kunnen.

Om dig:

  • Du er proaktiv og får eksekveret på dine arbejdsopgaver
  • Du er omstillingsparat og besidder en stor mængde gåpåmod
  • Du har kendskab til GDPR
  • Du har projektleder-egenskaber
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du besidder et stort drive og energi
  • Du har en stor interesse for HR.

Virksomheden

Du bliver i studiejobbet en del af en spændende og international produktionsvirksomhed beliggende i Langeskov. Virksomheden har omkring 180 medarbejdere på hovedkontoret, hvoraf 80 er funktionære. I dagligdagen kommer du til at agere assistent for virksomhedens HR-chef, hvorfor der vil være store muligheder for sparring og udvikling undervejs i studiejobbet.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Meinert på 28 95 58 27 / rmm@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Søger du studiejob indenfor HR i Syddanmark, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

Stillingstype #565 HR-assistent
Ansøgningsfrist 15. May, 2020
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.