Studiejobbet
I dette studiejob kommer du til at få en betydningsfuld rolle i at sætte virksomhedens HR i system. Du skal nemlig skabe struktur og overblik over HR-aktiviteterne samt udvikle og eksekvere på nye tiltag. Eksempelvis ønsker virksomheden, at du hjælper med at sætte og eksekvere på en strategi for tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere. Udover, at du skal arbejde med employer branding, så kan du også få lov til at arbejde på udvikling af værktøjer til eksempelvis MUS-samtaler og onboarding. Endvidere vil du også skulle hjælpe med at løse administrative HR-opgaver såsom bestilling af tøj og IT-udstyr til nye medarbejdere.
Eksempler på opgaver
Employer Branding - strategi og eksekvering på tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere
Udarbejde et værktøj til MUS-samtaler
Udvikle et onboarding-program
Lave og eksekvere et årshjul til MUS, lønsamtaler og interne workshops
Skrive stillingsopslag samt indkalde til samtaler
Ad hoc-administrative-opgaver - stort som småt der skal løses.
Virksomheden
Du bliver i studiejobbet del af en spændende virksomhed, som producerer og leverer stort set alle former for skilte i Danmark. Virksomheden har eksisteret siden 2006, og har i dag omkring 25 medarbejdere. Din arbejdsplads bliver på kontoret, som ligger i Fredericia ud til motorvejen. I dagligdagen som studentermedhjælper kommer du til at arbejde tæt sammen med virksomhedens direktør og ledelse, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling. Endvidere bliver du del af et mindre Cand-team, da virksomheden allerede har én Cand-studerende ansat, og er på udkig efter yderligere to.