Studiejob: Proaktiv Content Creator til International Virksomhed
Drømmer du om et studiejob inden for kommunikation og marketing hos en international virksomhed? Er du en proaktiv og selvstændig profil, som kan sætte gang i tiltag? Og har du samtidigt styr på marketingværktøjskassen? Så er dette jobbet for dig!
Studiejobbet
I dette studiejob bliver du ansvarlig for kommunikation og marketing i en virksomhed med forhandlere i 122 lande. Du skal hjælpe med at skabe indhold på engelsk til salgskampagner og sociale medier samt arbejde med virksomhedens storytelling og skabe sammenhæng i det visuelle udtryk. Du får derfor en bred vifte af arbejdsopgaver indenfor kommunikation og markedsføring.
Opgaver
Ansvarlig for virksomheden sociale medier og email marketing
Udarbejdelse af internationalt content på engelsk til alle de kommunikative kanaler
Mindre grafiske opgaver og opsætninger (f.eks. brochure, flyers m.m.)
Ansvarlig for opdatering af nyheder og content til website
Ad-hoc opgaver - stort som småt
Virksomheden
Du bliver i studiejobbet en del af en handelsvirksomhed, der sælger IT-udstyr til hele verden. Din arbejdsplads er på kontoret i Svenstrup, hvor du kommer til at arbejde med 70 kollegaer. Til dagligt kommer du som studentermedhjælper til at arbejde sammen med salgsdirektøren, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.