Studiejob: IT og projektledelse

Kunne du tænke dig at arbejde med IT, procesoptimering og projektledelse i en spændende international virksomhed? Er du som person struktureret og arbejdsom? Og har du en god forståelse for IT-processer? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Hørning!

Timer/ugen
12.5
Lokation
Midtjylland
Startdato
01. jan
Udd.niveau
MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du først og fremmest være med til belyse og udvikle vores samarbejdsvirksomheds udviklingsafdeling. Opgaven vil her være at analysere afdelingen og få sat mere struktur på de igangværende samt kommende IT-projekter. En stor del af studiejobbet vil derfor være IT-projektledelse, hvor du skal optimere og strukturere processen i forbindelse med implementering af nye IT-systemer- og programmer hos virksomhedens kundekreds og internt. Du her stå for at udarbejde procesbeskrivelser, tænke steps igennem, samt sørge for at nye tiltag bliver implementeret til tiden og på bedst mulig vis. Endvidere skal du bruge dine analytiske færdigheder til at komme med strategiske forslag til, hvor virksomheden kan udvikle og forbedre sig. Måske du foreslår nye forretningsområder eller IT-initiativer, som kan være værdiskabende?

 Dine arbejdsopgaver

  • Tovholder på implementering af nye IT-tiltag, så tingene bliver gjort til tiden og med høj kvalitet
  • Projektkoordinering og opfølgning på performance
  • Strukturering og udarbejdelse af procesbeskrivelser
  • 360 graders analyse og optimering af virksomhedens IT og tilhørende processer
  • Strategi og forretningsudvikling - løbende komme med strategiske inputs på baggrund af dine analyser
  • Ad hoc-opgaver - stort som småt der skal løses.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Du er en dygtig IT-studerende, som brænder for at arbejde med IT-systemer og procesoptimering. Du er også glad for at eksekvere, og som person besidder du drive, gåpåmod og især pondus, som gør, at du ikke er bleg for argumentere sagligt i faglige sammenhæng.

Om dig:

  • Du har en god IT- og procesforståelse
  • Du har et analytisk og holistisk mindset
  • Du har et drive, pondus og ikke mindst en rigtig god forretningsforståelse
  • Du er omgængelig og god til at håndtere forskellige mennesketyper
  • Du er struktureret
  • Du eksekverer og får tingene udført (projekter til dørs)
  • Du tør argumentere for dine forslag
  • Du har basisviden om programmering (ikke et krav, men vil være et plus)
  • Du er flydende i engelsk.

Du bliver en del af en spændende virksomhed, der er Danmarks største totalleverandør af produkter og ydelser til tandklinikker. Din arbejdsplads bliver på kontoret, der ligger i Hørning, som er 30 minutter fra Aarhus C med offentlig transport. Virksomheden består af 125 dygtige medarbejdere i Danmark, hvoraf omkring 75 har den daglige gang på kontoret i Hørning. Derudover vil du også blive en del af et Cand-team, idet virksomheden søger to dygtige studerende fra Cand Business Academy. I dagligdagen kommer du til at referere direkte til virksomhedens direktør, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #319 IT og projektledelse
Ansøgningsfrist 22. November, 2019
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.