Compliance- og juridisk koordinator

Kunne du tænke dig at arbejde med forskellige juridiske arbejdsopgaver? Besidder du en solid forståelse for arbejdsret og erhvervskontrakter? Og er du som person opsøgende og arbejdsom? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Skanderborg!

Timer/ugen
8
Lokation
Midtjylland
Startdato
02. mar
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob får du en bred berøreringsflade inden for det juridiske felt, og dine ansvarsområder vil have en stor betydning for virksomhedens daglige drift, idet du får en koordinerende rolle. Først og fremmest skal du udarbejde juridiske undersøgelser. Her skal du især have fokus på at gennemgå lovgivningerne inden for eksempelvis arbejdslovgivninger og skat på udenlandske markeder. Endvidere får du også en central rolle i forbindelse med gennemgang af erhvervskontrakter. Yderligere vil du undervejs i studiejobbet også blive bragt i spil til diverse juridiske opgaver indenfor HR, forsikring og administration.

Dine arbejdsopgaver

  • Koordinering mellem virksomheden og advokater
  • Ekstern kommunikation med samarbejdspartnere og ambassader
  • Undersøgelse af lovgivninger og regler på udenlandske markeder
    • Eksempelvis arbejdslovgivning, skat, fagforeninger samt arbejdstilladelser
  • Gennemgang af erhvervskontrakter
  • Diverse juridiske opgaver inden for HR, forsikring og administration
  • Deltagelse i møder
  • Ad hoc-opgaver – stort som småt der løbende skal løses.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden leder efter en dygtig studerende, som besidder en rigtig god juridisk forståelse inden for arbejdslovgivning og erhvervskontrakter. Derudover er din indstilling til arbejdsopgaverne vigtig for virksomheden. Du skal turde at gå til selv svære arbejdsopgaver med gåpåmod, lyst og en løsningsorienteret indstilling og forventes at kaste dig ud i nye opgaver.

Om dig:

  • Du besidder en solid juridisk forståelse
    • Du vil komme til at arbejde med eksempelvis aftaleret, køberet og arbejdslovgivninger
  • Du er omstillingsparat og fleksibelt anlagt
  • Du er udadvendt og har gode kommunikationsevner
  • Du er lærenem
  • Du besidder et godt overblik og får eksekveret på dine arbejdsopgaver
  • Du har et positivt sind og tager udfordringer med et smil
  • Du er flydende i engelsk - både skriftlig og mundligt
  • Du tør udfordre status quo og tør sige din mening.

Virksomheden

Du bliver en del af en af en spændende nyopstartet virksomhed, som specialiserer sig vindindustrien og har fokus på levering, opstilling og installation af vindmøller. Din arbejdsplads bliver på kontoret, der ligger i Skanderborg, som er 30 minutter med bus fra Aarhus C. Du bliver også en del af et Cand-team, idet virksomheden søger to dygtige studerende fra Cand Business Academy. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med virksomhedens to direktører, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #346 Compliance- og juridisk koordinator
Ansøgningsfrist 03. February, 2020
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.