Studiejob: Økonomi & Analyse

Søger du et studiejob indenfor administrative opgaver i en koordinerende rolle hvor du kan arbejde med tal samt bruge dine analytiske evner? Er du kvalitetsbevidst og ønsker du at arbejde i maskinrummet i en stor virksomhed, hvor du vil få ansvar for egne opgaver og mulighed for at udvikle dig? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i København!

Timer/ugen
15
Lokation
Hovedstadsområdet
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob bliver du en del af et team på 7 i Order & Contract afdelingen, hvor du først og fremmest skal hjælpe med administrative opgaver, på lige fod med resten af teamet. Du bliver derfor involveret i arbejdsopgaver som validering af ordre, nedtagninger samt opstart af fakturering og sikre at økonomien stemmer. Teamets rolle i virksomheden er en koordinerende rolle mellem den økonomiske og kontraktlige afdeling. Virksomheden ser gerne, at du føler dig hjemme i Office pakken, især Excel, hvor du med tiden vil få flere og større opgaver. Virksomheden er et førende teknologi- og datakommunikationsselskab i Nordeuropa. Hvor de leverer helhedsløsninger fra jord til sky baseret på egen infrastruktur, der består af 74.500 km fibernetværk og 27.000 kvadratmeter datacenter i Danmark, Sverige, Norge og det nordlige Tyskland.

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Sikre ordentlig oprettelse og afslutning af kunder, her er kvalitetskontrol et vigtigt element.
    • Herunder opstart og afslutningsfakturering.
  • Analyse af abonnementer hos kunder på B2B markedet.
  • Ad hoc-opgaver – stort som småt, der løbende skal løses
  • Studiejobbet er 2 dage om ugen, hvor virksomheden gerne ser, at du kan arbejde mandag, hvor du vil deltage i deres interne morgenmøde.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden søger en dygtig studerende, som brænder for at arbejde med kontrakter, let økonomi, tal og Excel. Det forventes, at du er dygtig til dit fag, og at du tilgår arbejdsopgaverne med et smil og en god portion gåpåmod. Der vil med tiden være flere opgaver og du vil blive anset som værende en del af teamet, på lige fod med de andre.

Om dig:

  • Du har en stor lyst til at arbejde med administrative opgaver
  • Du er arbejdsom, initiativrig og proaktiv
  • Du besidder stærke Excel-kompetencer
    • Du kender formler som VLOOKUP, kan sortere og holde styr på data og sætte det overskueligt op for kollegaer og kunder.
  • Du har en god regnskabsforståelse
  • Du tør sige din mening og udfordre status quo
  • Du har en positiv tilgang til både udfordringer og arbejdsopgaver.

Virksomheden

Du bliver i studiejobbet en del af en spændende virksomhed, med 400 ansatte, hvor dit team består af 7 ansatte, udover dig. Virksomheden flytter ind i nye omgivelser i januar 2021 på Havneholmen som er 9 minutter fra Hovedbanegården med offentlig transport. I dagligdagen, som studentermedhjælper, kommer du til at referere direkte til ledelsen, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Mathilde Vesterdal på 26 25 75 15 / mathilde@cand.dk

 

Du kan også se flere studiejobs her

 

Søger du studiejob i København, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

 

Stillingstype #512 Økonomi & Analyse assistent
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Mathilde Vesterdal på 26 25 75 15

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.