Studiejob: Administration & marketing

Har du lyst til at arbejde med forskellige administrative arbejdsopgaver? Har du også mod på at blive involveret i marketingsrelaterede opgaver? Besidder du samtidig en god forståelse for IT-programmer - og er du lærenem og arbejdsom? Så er det dig, vi leder efter til dette udviklende studiejob i Aarhus!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc.

Studiejobbet

Vores samarbejdsvirksomhed søger en studentermedhjælper, der kan hjælpe deres marketingsansvarlige med at løse marketingsrelaterede opgaver. Et basalt kendskab til arbejde med opdatering af websites og grafisk arbejde vil derfor være et stort plus. Endvidere har virksomheden også en række administrative arbejdsopgaver, som du skal hjælpe med at løse. Disse opgaver kan være alt fra afstemning af data, opdatering af kundelister med data fra diverse kilder, til bearbejdning af varelister og prislister. Arbejdsopgaverne i stillingen er således fleksibelt og kan i nogen grad tilpasses dine interesser og kompetencer.

 Dine arbejdsopgaver

  • Diverse administrative arbejdsopgaver
    • Afstemning af data og rapportering
    • Opdatering af kundelister samt oprettelse af nye kunder
    • Bearbejdning af varelister og prislister
  • Overordnet tilpasning af marketingmateriale fra det globale marketingsteam i Sverige til det danske marked.
  • Ansvar for nyhedsbreve
  • Korrekturlæsning samt oversættelse fra engelsk til dansk
  • Bearbejdning af materiale til sociale medier
  • Vedligeholdelse af website
  • Bidrag til udvikling af lokale tryksager og kommunikationsflader
  • Udvikling og strategi - løbende komme med strategiske inputs samt stå for eksekveringen.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden leder efter en profil, som synes det kunne være interessant og lærerigt at få lov til at beskæftige sig med en bred vifte af arbejdsopgaver relateret til administration og marketing. Som person skal du være imødekommende, glad og smilende, og rent fagligt skal du have flair for IT-programmer og meget gerne have kendskab til Adobe-pakken.

Om dig:

  • Du har flair for IT-programmer
  • Du besidder drive, pondus og gåpåmod.
  • Du kan arbejde målrettet og løse opgaver tilfredsstillende til aftalt deadline
  • Du er dygtig til engelsk - især skriftligt
  • Du er strukturet og kan arbejde selvstændigt
  • Du er udadvendt, glad og smilende
  • Du er lærenem
  • Du har kendskab til Adobe-pakken (alternativt har du en stor lyst til at blive dygtig i InDesign)
  • Du har et solidt kendskab til Microsoft Office-pakken, herunder særligt Microsoft Excel.

Virksomheden

Du bliver en del af en international virksomhed i stor vækst og udvikling, der leverer kvalitetsmaskiner og tilbehør til byggebranchen. Din arbejdsplads bliver på kontoret, der er placeret i Tilst, som er 30 minutter fra Aarhus C med offentlig transport. I dagligdagen kommer du til at arbejde sammen med 15 dygtige kolleger på kontoret. Derudover vil du komme til at arbejde tæt sammen med afdelingslederen, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #320 Administration & marketing
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.