Studiejob: SoMe, grafik og website-optimering

Søger du et studiejob indenfor SoMe, grafik og hjemmesideoptimering i eller omkring Odense? Kan du optimere en virksomheds hjemmeside og logo? Brænder du samtidig for at arbejde med LinkedIn og dets sammenspil med hjemmesiden? Og er du dygtig til at formulere dig? Så er det dig, vi leder efter til dette udviklende studiejob på Fyn!

Timer/ugen
12.5
Lokation
Syddanmark
Startdato
01. apr
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob får du først og fremmest ansvaret for at optimere og forny vores samarbejdsvirksomheds hjemmeside. Funktionerne på hjemmesiden skal have et mere nutidigt design og der skal skabes en større sammenhæng mellem hjemmesiden og deres LinkedIn-profil. Du skal derfor skabe en strategi for dette og implementere den. Ligeledes skal du stå for at skrive tekster til hjemmesiden og LinkedIn. Du skal derfor opdatere de forskellige digitale platforme og skabe en forbedret online identitet, hvor virksomhedens kernebudskaber skal formidles. I forbindelse med dette overvejer virksomheden også at re-vitalisere deres logo, hvilket du også skal bidrage til.

Dine arbejdsopgaver

  • Website-optimering
    • Strategi og implementering
    • Tekstforfatning - branding af virksomheden og dens produkter
    • Tovholder på projektet
  • Skabelse af nyt logo
  • LinkedIn
    • Fortælle kernebudskaber og promovering af produkter gennem content og video
    • Skabe en øget trafik til hjemmesiden via eksempelvis LinkedIn og mails
  • Ad hoc opgaver – stort som småt der løbende skal løses.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vores samarbejdspartner leder efter en dygtig studentermedhjælper, som har erfaring med at arbejde med hjemmesider og LinkedIn. Du skal besidde et digitalt mindset og være en dygtig skriftlig formidler. Derudover må du meget gerne være kreativ anlagt, så du kan være med til at forny både website og logo.

Om dig:

  • Du har en god forståelse for digital marketing, kommunikation og markedsføringskanaler
  • Du er en dygtig skriftlig formidler og besidder stærke kommunikationsevner
  • Du er struktureret, ærgerrig og kan arbejde selvstændigt
  • Du er en udadvendt, glad og smilende person
  • Du griber de bolde, som bliver kastet op, og du trives med ansvar.

Virksomheden

Du bliver som studentermedhjælper en del af en finansiel virksomhed, som leverer fleksible finansieringsløsninger til erhvervslivet. Din arbejdsplads bliver på kontoret, der ligger i Aarup, som er 20 minutter i tog fra Odense. Her vil du komme til at arbejde sammen med ni dygtige kollegaer, hvoraf seks har den daglige gang i på kontoret. I dagligdagen kommer du til at referere direkte til virksomhedens direktør, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Rasmus Mortensen på 28 95 58 27 / rmm@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Søger du studiejob indenfor SoMe, grafik og hjemmesideoptimering i Odense, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

Stillingstype #357 SoMe, grafik og website-optimering
Ansøgningsfrist 29. February, 2020
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Rasmus Mortensen på 28 95 58 27

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.