Studiejob: Digital Marketing & SoMe

Søger du et studiejob indenfor digital markedsføring og SoMe omkring København? Besidder du et digitalt mindset? Tager du ejerskab for dine arbejdsopgaver? Og har du samtidig en interesse eller lyst til blive en del af vinverdenen? Så er det dig, vi leder efter til dette spændendestudiejob i Hellerup!

Timer/ugen
8
Lokation
Hovedstadsområdet
Startdato
01. okt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob får du en spændende rolle som digital marketingansvarlig. Du får en bred berøringsflade, hvor du blandt andet skal hjælpe med content-creation, annoncering, tekstforfatning og procesoptimering. Rollen er derfor centreret omkring den digitale verden, hvorfor du skal trives med at arbejde med digital markedsføring på både et strategisk og operationel niveau.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udarbejde content og annoncer til SoMe (Facebook, LinkedIn og Instagram)
  • Markedsføring af kurser på virksomhedens kommunikative platforme
  • Udarbejde design og indhold til månedligt nyhedsbrev (Mailchimp)
  • Markedsføringsbaseret vedligeholdelse af indhold på website og webshop (WordPress & WooCommerce)
  • Markedsføringsmateriale til in-store salg (f.eks. flyers)
  • Foretage interviews af nuværende og potentielle kunder
    • Bruge testimonials aktivt i markedsføringen
  • Optimering af samspillet mellem de forskellige digitale platforme – herunder også optimering af ordreprocessen
  • Løbende ad hoc marketing- og administrationsopgaver – stort som småt

Herudover er der mulighed for en række ekstra arbejdsopgaver – både indenfor markedsføring, forretningsudvikling og administration.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vores samarbejdsvirksomhed er på udkig efter en dygtig studerende, som besidder et digitalt mindset og som især kan skabe content, der er i øjenhøjde med kunderne. Det er derfor vigtigt, at du er velformuleret og har en interesse indenfor vin eller lysten til at blive en del af denne verden og livsstil. Derudover skal du være i stand til at tage ejerskab for dine arbejdsopgaver og selv drive dem til ende.

Om dig:

  • Du er interesseret i vin eller har lyst til at blive det
  • Du har erfaringer og interesse indenfor digital marketing
  • Du er selvtænkende, proaktiv og selvdrevet
  • Du har teknisk flair
  • Du er velformuleret og kan skrive i et dannet sprog
  • Du kan arbejde under viljestærk og dynamisk ledelse
  • Du tør stille spørgsmål og udfordre status quo
  • Du kan begå dig i Mailchimp, WordPress, WooCommerce eller lign. værktøjer og platforme.

Virksomheden

Du bliver som studentermedhjælper en del af en spændende og uafhængig uddannelsesinstitution, der udbyder kurser og certificerede uddannelser indenfor vin. Virksomheden består af de to ejere samt en studentermedhjælper. Din arbejdsplads bliver i Hellerup hos den adm. direktørs private adresse, som blot er 5 minutters gang fra Hellerup Station. I dagligdagen kommer du til at referere direkte til den adm. direktør, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Mathilde Vesterdal på 26 25 75 15 / mathilde@cand.dk

Du kan også se flere studiejobs her

Søger du studiejob indenfor digital markedsføring i København, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

 

Stillingstype #440 Digital Marketing & SoMe
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Mathilde Vesterdal på 26 25 75 15

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.