Studiejob: To studerende søges til ROCKWOOLs Nordiske Marketingafdeling

Søger du et studiejob indenfor kommunikation og marketing i en international virksomhed med kontor omkring København? Vil du være med til at have en indflydelse på ROCKWOOLs fremtidige markedsføring i Skandinavien? Er du i stand til at planlægge, koordinere og eksekvere på digital marketing projekter og kundearrangementer? Og brænder du for at arbejde analytisk med digital marketing performance? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob hos ROCKWOOL!

Timer/ugen
15
Lokation
Hovedstadsområdet
Startdato
01. sep
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob bliver du sammen med en anden Cand-studerende en del af ROCKWOOLs nordiske marketingafdeling, som udfører målrettet kommunikation i Skandinavien. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med et ambitiøst og kreativt team, hvor du skal bidrage til at udføre en bred vifte af kommunikations- og marketingopgaver med fokus på digitalisering, koordinering og eksekvering.

Dine ansvarsområder

  • Planlægning, koordinering og eksekvering af content marketing
  • Planlægning og koordinering af kundearrangementer i samarbejde med de lokale salgs- og marketingansvarlige
    • Herunder sende invitationer, bestilling af merchandise og salgsmateriale
  • Analyse af marketing performance
  • Vedligeholdelse og optimering af tekstindhold på hjemmesiden
  • Marketing automation
    • Eksempelvis udarbejdelse af email-flow i forbindelse med marketingkampagner
  • Markedsføring af digitalt beregningsværktøj og services
  • Lead generation execution
    • Screening og rapportering af leads
    • Analyse af leadgenerering - performance etc.
  • Koordinering og vurdering af nuværende marketingmateriale og opdatering af salgsmateriale
  • Ad hoc-opgaver – stort som småt der løbende skal løses

Herudover kan der for den rette kandidat forekomme arbejdsopgaver som:

  • at tage billeder til kundecases og referencer
  • skrive artikler og blogindlæg
  • gennemgå salgsmateriale og lave chop-outs til SoMe-content
  • SEO-optimering i salgsmateriale samt at skabe links og krydsreferencer
  • udarbejde markedsundersøgelser, kundeanalyser samt konkurrentanalyser

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vores samarbejdsvirksomhed, ROCKWOOL, er på udkig efter to dygtige kandidater, som begge brænder for digital marketing og kommunikation. Som person skal du især besidde en høj grad af selvstændighed og proaktivitet, og du skal trives med ansvar. Endvidere er det vigtigt, at du får eksekveret på dine arbejdsopgaver og følger dine projekter til dørs. Den ideelle kandidat er også bevidst omkring egne styrker og svagheder, og tør derfor spørge om hjælp, så opgaverne bliver løst med højst mulige kvalitet og til tiden.

Om dig:

  • Du er produktiv og får eksekveret på dine arbejdsopgaver
  • Du er stabil, møder til tiden og kan planlægge egen tid
  • Du er nysgerrig, opsøgende og hungrer efter ny viden samt erfaring
  • Du tør udfordre status quo og stille kritiske spørgsmål
  • Du er ambitiøs, initiativrig og tager ansvar for egen læring og opgaveløsning
  • Du er et smilende væsen, som har en positiv tilgang til opgaver og kolleger

Virksomheden

Du bliver i studiejobbet en del af Rockwool-koncernen, som er verdens førende producent af stenuldsbaserede løsninger. Her vil du sammen med en anden Cand-studerende indgå i ROCKWOOLs nordiske marketingafdeling, som består af 25-30 medarbejdere. Kontoret er placeret i Hedehusene, som kun ligger 35 minutter væk med offentlig transport fra Københavns Hovedbanegård. I dagligdagen kommer du som studentermedhjælper til at arbejde tæt sammen med ROCKWOOLs nordiske Head of Marketing & Digital, hvorfor der vil være god mulighed for sparring og udvikling samtidig med, at der ikke vil være langt fra idé til handling.

 

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mathilde Vesterdal på 26 25 75 15 / mathilde@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Søger du studiejob indenfor digital marketing i København, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

Stillingstype #422 Kommunikation og Digital Marketing
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Mathilde Vesterdal på 26 25 75 15

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.