Studiejobbet
I denne spændende studiestilling bliver du en del af en større international koncern med hovedsæde i Danmark. Virksomheden er i stor vækst, hvorfor de er på udkig efter nye unge mennesker, der kan bidrage til deres vækstmål. Her bliver du en del af et ungt marketingteam, som hver især er specialister inden for content-creation, web, grafik og strategi. Her får du en bred rolle, hvor du skal bidrage til den overordnede strategi gennem understøttende arbejdsopgaver samt egne projekter.
Dine arbejdsopgaver kan være alt fra strategiudvikling og koncept-mapping til tekstproduktion og grafik. Der er ingen forventning om, at du har erfaring med Adobe-pakken osv. - det vil dine ledere og kolleger gerne være med til at oplære dig i. Det vigtigste er din indstilling til arbejdsopgaverne og din evne til at have struktur.
Der er desuden mulighed for en potentiel fuldtidsstilling i fremtiden efter endt studie.
Eksempler på arbejdsopgaver
Bidrage til videreudvikling af den overordnede marketingstrategi
Content-creation til website, SoMe, nyhedsbreve m.m.
Udarbejdelse af marketingmateriale til intern og ekstern brug
Bidrage til marketingprojekter som dine kolleger er lead på
Udarbejde PowerPoint-præsentationer
Ad hoc marketingopgaver
Virksomheden
Du bliver i dette studiejob en del af en spændende, vækstende og familieejet virksomhed, der er kendt for deres innovative genetik af plantekulturer, og som sælger småplanter til hele verden. Virksomheden er i rivende udvikling og søger en håndfuld nye kolleger, der kan supportere deres udvikling og bidrage til deres vækst. Her bliver du en del af et marketingteam på omkring 5 kolleger, hvor du kommer til at referere direkte til Marketing Manageren og CCO'en. Derfor er der ikke lang vej fra idé til handling.