Studiejob: E-commerce konsulent

Brænder du for at arbejde med kommunikation og marketing? Er du en dygtig tekstforfatter og besidder du en god helhedsforståelse med henblik på at skabe en online identitet? Er du determineret for at gøre en forskel, og kan du se dig selv i en selvdefinerende og ansvarsfuld rolle? Så er det dig vi leder efter til dette spændende studiejob.

Timer/ugen
7.5
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du først og fremmest bidrage til udviklingen af vores samarbejdsvirksomheds markedsføring, hvor du, med dine evner indenfor kommunikation og marketing, skal være med til at optimere virksomhedens online identitet. Udvikling af virksomhedens website og tekstforfatning bliver kerneområder, og med en god forretnings- og marketingforståelse bliver du en del af udviklingen af virksomhedens profil udadtil. Du får ansvar indenfor digital marketing og skal sikre, at indholdet har en rød tråd – både mellem virksomhedens hjemmeside, content, annoncering, kampagner, artikler, cases og nyhedsbreve. Herudover skal du agere sparringspartner for virksomhedens e-commerce manager, hvorfor det er nødvendigt, at du tør sige din ærlige mening.

Dine arbejdsopgaver

  • Websiteoptimering og -vedligeholdelse
  • Skrive tekster til SoMe, website og nyhedsbreve samt udarbejde cases
  • Skabe en øget synlighed på Facebook og andre relevante medier
  • Udarbejde og eksekvering af digital markedsføring
  • Være sparringspartner i udviklingen
  • Ad hoc-opgaver – stort som småt, der løbende skal løses

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vi leder efter en studentermedhjælper, som først og fremmest besidder en solid forståelse for SoMe og e-commerce. Det er meget vigtigt, at du brænder for at arbejde med marketing og content creation, og at du har lyst til at dygtiggøre dig inden for dette felt. Derudover får du meget af ansvaret for virksomhedens kommunikation og digitale tilstedeværelse. Det betyder, at du skal være idérig og kreativ, men ligeledes struktureret og vedholdende. Med andre ord er det vigtigt, at du tør prøve dine idéer af, udfordre din nærmeste leder, og generelt får eksekveret på dine arbejdsopgaver.

Om dig:

  • Du er en kreativ og idérig person
  • Du er selvstændig og tør udfordre status quo og nærmeste leder
  • Du besidder et digitalt mindset og brænder for dit fagområde
  • Du er en dygtig kommunikatør – især skriftligt
    • Du kan formulere dig både skriftligt og mundtligt på engelsk og tysk
  • Du er omgængelig, sympatisk og udadvendt
  • Det er et plus, hvis du besidder (eller har ønske om at tillære) kompetencer indenfor SEO og diverse Google værktøjer

Virksomheden

Du bliver i studiejobbet en del af en spændende afdeling i en større dansk virksomhed inden for det grønne område, som er markedsledende i Danmark, Tyskland, England og Frankrig indenfor salg og service af værktøj og udstyr til skov og juletræer på både B2B og B2C markedet. Afdelingen består af 14 fastansatte, herunder to tyskansatte, som en del af hele koncernens ca. 800 medarbejdere. Din nærmeste leder er en yngre marketingspecialist, som selv kender vejen fra universitetet til studiejob og til fuldtidsansættelse samt hvad det kræver. Vedkommende er igang med at opsætte og udvikle virksomhedens online identitet gennem øget digital markedføring og content creation, som du bliver en stor del af. Kontoret ligger i Viborg ca. 1 time, i både tog og bil, fra Aarhus C. Der er desuden fleksible arbejdstider samt rigtig god mulighed for hjemmearbejde.

Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

 

Du kan også se flere studiejobs her

 

Søger du studiejob inden for marketing og kommunikation i Midtjylland, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

 

SE CASES HER

 

Stillingstype #564 E-commerce konsulent
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.