Studiejob: Marketingansvarlig

Brænder du for at arbejde med digital markedsføring? Kan du udarbejde kommunikations- og markedsføringsstrategier, og er du samtidig god til at eksekvere og få dine tiltag til at lykkes? Så er det dig, vi leder efter til dette udviklende studiejob i Aarhus!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob får du ansvaret for at udarbejde og implementere en markedsføringsstrategi for vores samarbejdsvirksomhed. Først og fremmest skal du skabe en forbedret online tilstedeværelse for virksomheden. Du skal derfor arbejde med deres digitale markedsføring og alt dertilhørende. Dette betyder, at du får ansvaret for at udvikle og øge virksomhedens fokus på branding gennem eksempelvis sociale medier, hjemmeside samt udarbejdelse af forskellige markedsføringsmaterialer og iniativer.

Dine arbejdsopgaver

  • Ansvar for virksomhedens digitale markedsføring
    • Skabe en forbedret intern og ekstern markedsføringsstrategi samt online identitet
    • Opstarte sociale medier – plan, strategi samt eksekvering og vedligeholdelse
    • Skabe en sammenhæng mellem de digitale platforme
  • Tekstforfatning til eksempelvis SoMe, website og kundecases
  • Udarbejdelse af markedsføringsmaterialer
  • Employer branding og intern kommunikation
  • Undervejs implementere SEO-optimering samt Google Analytics
  • Ad hoc opgaver – stort som småt der løbende skal løses.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Vores samarbejdspartner leder efter en dygtig studerende, som brænder for at arbejde med markedsføringsstrategier, online branding og content. Du skal derfor have den teoretiske værktøjskasse i orden og samtidig være i stand til at argumentere for dine idéer. Det er også vigtigt, at du har et stort gåpåmod, da det er dig, der skal udvikle, implementere og eksekvere på nye strategier. Du bliver eksperten på markedsføring og online branding, hvorfor du også skal kunne arbejde selvstændigt med arbejdsopgaverne.

Om dig:

  • Du har en god forståelse for digital marketing, kommunikation og markedsføringskanaler
  • Du er en dygtig skriftlig formidler og besidder stærke kommunikationsevner
  • Du er struktureret, ærgerrig og kan arbejde selvstændigt
  • Du trives i en dynamisk virksomhed med fart over feltet
  • Du siger din mening og er handlekraftig
  • Du har et stort drive og eksekverer på dine idéer
  • Du er en udadvendt, glad og smilende person
  • Du griber de bolde, som bliver kastet op, og du trives med ansvar.

Virksomheden

Du bliver en del af en spændende virksomhed, som er et moderne konsulentbureau med speciale i salg af medieløsninger på B2B markedet. Din arbejdsplads bliver på kontoret, der ligger i Viby, som er 20 minutter med offentlig transport fra Aarhus C. Her vil du få din daglige gang sammen med 28 dygtige medarbejdere. I dagligdagen kommer du til at referere direkte til ledelsen i virksomheden, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

 

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #343 Marketingansvarlig
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.