SoMe, content & marketing for kendte brands

Har du interesse for SoMe, modetrends, livsstil og velvære? Har du lyst til at arbejde med content til både B2B og B2C marketing? Og har du samtidig mod på at være en drivende kraft af den digitale marketing af kendte varemarkeder til danske slutforbrugere? Så er det dig, vi leder efter til dette udviklende studiejob i Horsens!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
Hurtigst muligt
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du være en drivende kraft på en markedsledende virksomheds online kanaler. Virksomheden producerer og sælger senge, og kunderne er de førende detailbutikker i Danmark. Du vil derfor komme til at arbejde med spændende brands, som har stor kendskabsgrad. Din opgave bliver at drive virksomhedens aktiviteter på de sociale medier, hvor dine arbejdsopgaver hovedsageligt vil bestå af kommunikationsopgaver samt udarbejdelse af grafisk materiale. Først og fremmest vil du få det strategiske ansvar for at planlægge, skrive og udsende indhold på både virksomhedens brands hjemmesider, Facebook og Instagram. Målet er, at du skal skabe en øget synlighed, og du vil få store muligheder for at sætte dit eget præg på strategien. Dine arbejdsopgaver indeholder også opgaver i forhold til den grafiske opsætning, hvorfor det vil være et stort plus, hvis du kender til, og har arbejdet med InDesign og Photoshop tidligere. I studiejobbet vil du også skulle yde marketingsupport til butikker rundt om i Danmark, og for den rigtige profil, vil der også være mulighed for at arbejde med SEO-optimering.

Dine arbejdsopgaver

  • Sociale medier og website
    • Strategisk ansvar
    • Udvikling, optimering og publicering af content til Facebook og Instagram samt website via WordPress
  • Skabe en sammenhæng mellem de forskellige platforme
  • Tekstforfatning
    • Eksempelvis til blogindlæg, landing pages, produktbeskrivelser og SoMe
  • Udarbejdelse af grafisk materiale
  • Skabe en øget synlighed
  • Marketingsupport – udarbejdelse af præsentationer, annoncer samt diverse marketing- og kommunikationsopgaver
  • SEO (Ikke en hovedopgave, men et plus hvis du har interesse for det, så du på sigt kan hjælpe med at optimere virksomhedens SEO)
  • Ad hoc-opgaver – stort som småt der løbende skal løses

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden leder efter en profil, som besidder kompetencer inden for tekstforfatning, og som har en god forståelse for især de sociale medier. Yderligere skal du være god til at arbejde selvstændigt, og som person skal du gerne være kreativt anlagt. Dette er vigtigt, idet du selv skal sætte dit eget præg på strategien, og generelt vil du få et stort ansvar i at skabe en øget og forbedret online tilstedeværelse for virksomheden. Du skal derfor trives med ansvar. Samtidig leder vores samarbejdsvirksomhed efter en dygtig profil, som kan sætte sig ind i sengemarkedet, og som kan omforme det kommunikativt. Du skal altså producere historier - både visuelt og med tekst, hvorfor dine kommunikative kompetencer skal være i top.

Om dig:

  • Du er en dygtig skriftlig formidler
  • Du besidder stærke kommunikationsevner
  • Du har kendskab til InDesign og Photoshop
  • Du er omstillingsparat og kan prioritere
  • Du er passioneret omkring digital marketing og især SoMe
  • Det er et plus, hvis du har interesse for SEO
  • Du er nysgerrig og kreativ anlagt
  • Du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
  • Du er glad for at eksekvere
  • Du har en positiv tilgang til både udfordringer og arbejdsopgaver

Virksomheden

Du bliver en del af en spændende virksomhed, som producerer og sælger senge. Du bliver tilknyttet kontoret i Horsens, hvor der i dagligdagen sidder omkring 8 medarbejdere. Ligeliges har virksomheden produktion og administration i Thy, hvor omkring 200 medarbejdere har sin dagelige gang. Som en del af studiejobbet vil du få mulighed for at tilrettelægge en hverdag, hvor mange af dine arbejdstimer kan udføres hjemmefra. Du kommer til at arbejde tæt sammen med virksomhedens Marketing Manager, hvilket betyder, at der vil være adgang til sparring, og samtidig vil der ikke være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #276 SoMe og content eksekvering på kendte sengebrands 
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.