Studiejob: Strategisk markedsføring & content

Søger du et studiejob indenfor marketing og kommunikation? Er du en dygtig kommunikatør og brænder du for at skabe og målrette det helt rigtige content? Er du idérig, ambitiøs og tør du strukturere og udarbejde marketingstrategi? Kan du samtidig arbejde selvstændigt med dine arbejdsopgaver? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Frederica!

Timer/ugen
12.5
Lokation
Syddanmark
Startdato
01. feb
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du hjælpe vores samarbejdsvirksomhed med at skabe en forbedret online tilstedeværelse samt et øget fokus på branding. Dette skal du gøre ved at udarbejde- og implementere en skarp strategisk markedsføringsstrategi, og skabe en mere målrettet og professionel synlighed overfor målgruppen gennem skarpt content. Du skal derfor undervejs i studiejobbet arbejde med en bred palette af kommunikationsværktøjer, hvor du blandt andet skal hjælpe med at skrive tekster såsom kundecases og indlæg på SoMe med stor brug af storytelling, samt optimering af hjemmesideindhold. Endvidere skal du synes, at det er sjovt at udforske og afprøve diverse marketingplatforme, og du skal samtidig brænde for at udvikle hele virksomhedens markedsføring succesfuldt.

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Tekstforfatning: skrive indhold til SoMe, website, kundecases og generelt målgruppeorienteret content
  • Skrive og udsende nyhedsbreve via Mailchimp
  • Hjælpe til at optimere- og skabe ensartethed i markedsføringen
  • Bidrag til udviklingen af marketingstrategien, samt skabelse og implementering af contentplaner
  • Optimering af virksomhedens website igennem forbedret indhold og tekster
  • Ad hoc-markedsføringsopgaver – stort som småt, der løbende skal løses.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden leder efter en ambitiøs og dygtig studerende med interesse indenfor marketing og kommunikation, som har lyst til at gøre en forskel og brænder for at være med til at udvikle den overordnede marketingsstrategi. Du skal kunne arbejde selvstændigt og følge opgaver til døren, samtidig med at du skal have en proaktiv tilgang til arbejdet. Som person skal du være i stand til at gribe de bolde, der bliver kastet op i luften, og du skal samtidig være i stand til at udfordre marketingstrategien.

Om dig:

  • Du er en dygtig skriftlig formidler
  • Du er passioneret omkring content creation og kommunikation
  • Du besidder en rigtig god forståelse for SoMe og andre markedsføringskanaler
  • Du er proaktiv, arbejder struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • Du er ansvarsfuld og grundig i dit arbejde
  • Du er professionel og ordentlig i dit arbejde og væremåde
  • Du er innovativ, idérig og tør komme på banen med dine forslag.

Virksomheden

Du bliver i studiejobbet del af en spændende virksomhed, som producerer og leverer stort set alle former for skilte i Danmark. Virksomheden har eksisteret siden 2006, og har i dag 24 medarbejdere. Din arbejdsplads bliver på kontoret, som ligger i Fredericia ud til motorvejen. I dagligdagen som studentermedhjælper kommer du til at arbejde tæt sammen med virksomhedens direktør og ledelse, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Meinert på 28 95 58 27 / rmm@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Søger du et studiejob indenfor kommunikation og marketing i Syddanmark, men er du usikker på, hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

Stillingstype #505 Strategisk markedsføring & content
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Rasmus Meinert på 28 95 58 27

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.