Studiejob: HR & Administration
Søger du et studiejob indenfor HR og administration i Nordjylland? Brænder du for at arbejde projektorienteret? Kan du sætte dig ind i virksomheder og bidrage til at løse administrative udfordringer? Og ønsker du at blive en del af en stor og anerkendt virksomhed? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Hobro!
Studiejobbet
I dette studiejob skal du hjælpe en anerkendt produktionsvirksomhed i en bred og alsidig rolle. Din rolle dækker bl.a. over HR, administration og databehandling. Du vil desuden få to Cand-studerende som kolleger, hvorfor der vil være rig mulighed for social og faglig sparring på adskillige niveauer.
Dine arbejdsopgaver
- Generel HR og administration
- Oprettelse af medarbejdere i interne systemer
- Rapportering til koncernen af diverse HR-relaterede KPIér
- Kontakt med samarbejdspartner omkring opfølgning af rengøring, forbedringer og eventuelle klager
- Koordinering omkring møder, gæster, lokaler og forplejning
- Bestilling af printerpapir, kontorudstyr osv.
- Receptionsarbejde inkl. service
- Ad hoc-opgaver – stort som småt, der løbende skal løses
Rollen kan på længere sigt også indeholde projektrelateret arbejde med at forbedre og optimere interne arbejdsgange og systemer i administrationen sammen med CFO’en.
Dine faglige og personlige kvalifikationer
Om dig:
- Du brænder for at arbejde med HR og administration
- Du har en god virksomhedsforståelse
- Du er grundlæggende nysgerrig af natur
- Du er god til at drive projekter
- Du er omgængelig og udadvendt
- Du er god til at arbejde selvstændigt og finde viden og løsninger
- Du tør kaste dig ud i tingene
Virksomheden
Du bliver i studiejobbet en del af en international produktionsvirksomhed, som tilbyder løsninger indenfor produktion at metalkomponenter. Virksomheden samarbejder med verdenskendte brands indenfor automobil, medico, energibranchen mm.. Kontoret ligger i Hobro, som er 45-55 minutter fra Aalborg med offentlig transport. I dagligdagen, som studentermedhjælper, kommer du til at referere direkte til ledelsen, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.
Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Caroline Lykkegaard på 31 50 30 83 / caroline@cand.dk
Du kan også se flere studiejobs her
Søger du studiejob indenfor forretningsudvikling i Nordjylland, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases her:
Din Cand Career
Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.
Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.