Studiejob: Personlig Assistent til CEO
Kunne du tænke dig at blive personlig assistent til en CEO? Drømmer du om et job som indeholder alt fra internt og eksternt kommunikation til koordinering og projektledelse? Trives du med at have mange bolde i luften? Og er du serviceminded samt en teamplayer? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Lystrup!
Studiejobbet
I dette studiejob skal du agere PA for virksomhedens direktør. Dine arbejdsopgaver vil derfor spænde fra at deltage i ledelsesmøder til at stå for bestillinger, bookinger og indkøb samt sende informationer ud til både butikker og leverandører. Generelt vil du få en bred berøreringsflade, og dine ansvarsområder vil have en stor betydning for virksomhedens daglige drift, hvilket du kan få mere at vide om, hvis du er interesseret i jobbet. Udover diverse PA og ad hoc-opgaver vil du ligeledes blive bragt i spil til at hjælpe med at formulere skarpe tekster til både hjemmeside og sociale medier. Yderligere vil du få en stor rolle i koordineringsarbejdet i forbindelse med åbning af nye butikker rundt om i Danmark.
Opgaver
Dine faglige og personlige kvalifikationer
Som PA skal du være i stand til at gribe de bolde, som bliver kastet i luften af direktøren, hvilket betyder, at du skal være meget struktureret. Det er ligeledes vigtigt, at du er en udadvendt, serviceminded og smilende person, idet du vil få kontakt med både kunder, butikker og leverandører. Yderligere leder virksomheden efter en studerende, som er en dygtig skriftlig formidler, og som har en god forståelse for både kommunikation og sociale medier.
Virksomheden
Du bliver i studiejobbet en del af en spændende virksomhed nord for Aarhus med syv medarbejdere på hovedkontoret. Din arbejdsplads ligger i Lystrup, som er 14 km fra Aarhus C. Virksomheden er en frivillig optikerkæde og har 72 butikker rundt om i Danmark. I dagligdagen som studiemedhjælper kommer du til at arbejde tæt sammen med virksomhedens direktør, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.