Studiejob: Proces- og værdikædekonsulent

Søger du et studiejob indenfor forretningsudvikling i eller omkring Aarhus? Brænder du for at arbejde med procesoptimering? Og går du analytisk til dine arbejdsopgaver? Så er det dig, vi leder efter til dette udviklende studiejob i Aarhus N!

Timer/ugen
12.5
Lokation
Midtjylland
Startdato
01. okt
Udd.niveau
MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob bliver din opgave at bruge dine skarpe analytiske færdigheder og solide procesforståelse til at optimere de interne processer i vores samarbejdsvirksomhed. Først og fremmest skal du gennemgå og optimere processerne omkring forsikringsskader i virksomheden. Det nuværende flow og brug af IT-systemer er kompliceret, og målet er at du kan hjælpe med at gøre det smartere. Derudover vil du også blive bragt i spil i optimeringen af bemandingsplanlægningen i virksomhedens serviceafdeling. Endvidere vil du også få et stort fokus på at forbedre faktureringsystemet.

Dine arbejdsopgaver

  • Proces- og værdikædeoptimering
  • Optimering af bemandingsplanlægning og faktureringsystemet
  • Intern kommunikation
  • Indsamling af viden ude i organisationen
  • Præsentation af fundne resultater
  • Bidrage i implementering af løsningsmulighederne.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden er på udkig efter en dygtig studerende, som bringer energi ind i arbejdsopgaverne. Du skal også turde opsøge viden ude i organisationen, og du skal tilgå din nye rolle med åbenhed, nysgerrighed og ydmyghed. Derudover skal du besidde stærke analytiske kompetencer samt en solid procesforståelse, så du kan være med til at videreudvikle virksomheden.

Om dig:

  • Du brænder for at arbejde med procesoptimering
  • Du har en god forretningsforståelse og forstår dig på IT-systemer
  • Du har en analytisk tilgang til arbejdsopgaverne
  • Du er energisk og arbejdsom
  • Du er glad, smilende og udadvendt.

Virksomheden

Du bliver i studiejobbet en del af et landsdækkende entreprenør og tømrervirksomhed. Din arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Aarhus N, som er 25 minutter fra Aarhus C på cykel. På kontoret i Aarhus sidder 30 ansatte, og virksomheden har yderligere over 300 tømrer ansat. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med ledelsen, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Søger du studiejob indenfor IT- og procesoptimering i Aarhus, men er usikker på hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

Stillingstype #432 Proces- og værdikædekonsulent
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.