Studiejob: Projektleder til terms & conditions

Søger du et studiejob indenfor projektledelse og jura i eller omkring Aarhus? Besidder du et stort drive og gåpåmod? Og brænder du for at arbejde med kontrakter i en global sammenhæng? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Viby!

Timer/ugen
12.5
Lokation
Midtjylland
Startdato
15. feb
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob bliver du del af en international virksomhed i et projekt på omkring 6 måneder, hvor du får en central rolle i virksomhedens opdatering af deres terms and conditions. Kontrakterne skal tilpasses til 7 lande, hvor der i alt skal udarbejdes to sæt af kontrakter til hvert enkelt marked. Du bliver projektleder på opgaven, og skal i samarbejde med lokale advokater, interne medarbejdere samt virksomhedens CFO bidrage til at kontrakterne bliver revideret korrekt.

Dine arbejdsopgaver:

  • Bidrage i udarbejdelse af strukturen for kontrakterne (dette sker i samarbejde med en dansk advokat og CFO)
  • Hjælpe med at udvælge lokale advokater i de 7 lande
  • Være med til at beskrive de to forskellige kontrakteksempler
    • Fast pris – en kontrakt på fast pris på IT-implementeringen
    • Materiale/tid – en kontrakt hvor prisen afhænger af den tid og de materialer, der bliver brugt til implementeringen af IT-løsningen
  • Bistå i udarbejdelsen af de danske versioner
  • Projektledelse i udarbejdelsen af de resterende 12 kontrakter
    • Dialog og kommunikation med lokale advokater
    • Holde styr på processen fra A-Z
    • Opdatere HQ på processen og eventuelle ændringer
  • Udarbejdelse af risikoelementer i kontrakterne.

Projektet handler derfor i høj grad om juridisk projektledelse, udarbejdelse af kontrakter og international kommunikation på engelsk.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden er på udkig efter en dygtig profil, som først og fremmest evner at arbejde med projektledelse i en global sammenhæng. Du skal samtidig have et højt niveau i engelsk, og som person skal du have et stort drive. Envidere har den ideelle profil international erfaring og/eller interesse samt er nysgerrig, opsøgende og proaktiv.

Om dig:

  • Du besidder kombinationen af en fornuftig juridsk- og kommerciel forståelse
  • Du er flydende på engelsk – både mundtligt og skriftligt
  • Du tror på egne evner og tør opsøge viden hos kollegaer
  • Du har gennemslagskraft
  • Du har et godt overblik og kan håndtere flere bolde i luften
  • Du er som person nysgerrig og opsøger selv viden for at optimere din performance
  • Du tænker globalt og har lyst til at arbejde i en international virksomhed.

Virksomheden

Du bliver i studiejobbet en del af en spændende international virksomhed, der sælger og implementerer IT-løsninger. Virksomheden har i alt 100 medarbejdere, som er fordelt i 7 lande. Din arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Viby, hvor du får din daglige gang sammen med 15 kollegaer. I dagligdagen, som studentermedhjælper, kommer du til at referere direkte til virksomhedens CFO, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge studiejobbet, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om studiejobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere studiejobs her

Søger du studiejob indenfor projektledelse og jura i Jylland, men er usikker på, hvilke stillinger du kan besidde? Så se eksempler fra vores cases.

SE CASES HER

 

Stillingstype #515 Projektleder til terms & conditions
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.