Juniorkonsulent til optimering af kundecenter

Brænder du for at gøre en forskel? Kunne du tænke dig at få et studiejob, som indholder en kombination af drifts- og udviklingsopgaver? Er du samtidig god til at snakke med mennesker, og kan du kombinere dette med et analytisk mindset? Så er det dig, vi leder efter til dette spændende studiejob i Aarhus!

Timer/ugen
15
Lokation
Midtjylland
Startdato
01. jul
Udd.niveau
BSc./MSc.

Studiejobbet

I dette studiejob bliver du ansat i en analysefunktion, hvor formålet er at forbedre kundernes oplevelse samt de interne processer i virksomheden. Denne opgave er derfor delt op i henholdvis en kvalitativ og kvantitativ analyse. Først og fremmest skal du kvalitativt hjælpe i virksomhedens kundecenter. Her skal du blandt andet håndtere kundehenvendelser via både telefon og mail. Din rolle vil især være at løse kundernes problemer. Den anden del af studiejobbet omhandler dataanalyse, optimering og rapportering. Du vil nemlig få en stor forståelse for virksomhedens kunder igennem dit arbejde i kundecentret. Denne viden, kombineret med de store mængder af data, som virksomheden besidder, skal du bruge til at udarbejde forskellige kvantitative analyser, som kan danne grobund for optimeringsarbejde. Målet er, at du, igennem dataanalysen, kan hjælpe med at optimere og videreudvikle virksomhedens kundehåndtering samt de interne processer, så kunderelationerne og kundetilfredsheden bliver styrket.

Dine ansvarsområder

  • Håndtering af kunder vi telefon og mail
  • Administrative opgaver relateret til kundehenvendelser
  • Analyse af data
  • Procesoptimering af både kundecenter og de enkelte afdelinger
  • Rapportering af de fundne resultater
  • Løbende inputs til optimering af processerne
  • Ad hoc-opgaver - stort som småt der skal løses

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Virksomheden leder efter en studerende, som har de personlige færdigheder til at arbejde i et kundecenter, og som samtidig besidder de faglige kompetencer til at kunne drive analyseopgaven. Du skal som person både være imødekommende, udadvendt og snakkesalig samtidig med, at du også skal have et analytisk mindset.

Om dig:

  • Du er i mødekommende og hjælpsom
  • Du er udadvendt og tør snakke med kunder
  • Du er god til at samarbejde
  • Du er relationsskabende
  • Du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
  • Du er ansvarsbevidst
  • Du har en god analyseevne og er talstærk
  • Du har en solid forretningsforståelse
  • Du er i stand til at komme med konkrete løsningsforslag på baggrund af analyser
  • Du er fleksibel ift. mødetider og arbejdsopgaver

Virksomheden

Du bliver en del af et spændende bilhus med et kundecenter på 10 medarbejdere. Din arbejdsplads er på hovedkontoret, som ligger i Højberg - 25 minutter fra Aarhus C med offentlig transport. Virksomheden specialiserer sig i salg og reparation af biler og kundecentret fokuserer på at øge og sikre den gode kundeoplevelse. I dagligdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med teamlederen, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.

Ønsker du at søge stillingen, skal du igennem vores rekrutteringsflow, som du finder til højre på denne side. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80 / thomas@cand.dk

Du kan også se flere jobs her

Stillingstype #258 Juniorkonsulent til optimering af kundecenter
Ansøgningsfrist 21. June, 2019
Jobtype Studiejob
Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Thomas Striboll på 60 17 86 80

Din Cand Career

Som ansat hos Cand bliver du tilknyttet som konsulent i en spændende og udviklende virksomhed. Derudover bliver du en del af vores attraktive Business Academy. Her starter vi med at give dig et stærkt fundament i form af vores Onboarding forløb, hvor du trin for trin tillærer dig grundelementerne i værdifuldt arbejde.

Vi sikrer samtidig, at du bliver klogere på dig selv, og hvad du kan tilbyde erhvervslivet gennem udviklende workshops samt løbende sparring og refleksion fra Cand-miljøet. Målet er, at du udvikler dig på alle dine ønskede områder. Samtidigt bliver du en del af vores udviklingsmiljø, hvor vi og vores samarbejdspartnere giver dig værktøjerne, som virksomheder vil værdsætte resten af din karriere.