Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Læs vores betingelser

Gå til indhold
Cand

Insights

Sådan overkommer du de tre hyppigste bremseklodser for din udvikling

Skrevet af Rasmus Meinert

to studerende taler sammen

Hvert år møder vi mere end 2.000 dygtige og engagerede studerende på tværs af landet. Gennem årene er det blevet til rigtig mange personlige samtaler med unge talenter - og her er der én ting, der meget ofte går igen: ønsket om personlig og faglig udvikling.

Ungdommen er nemlig lige så ambitiøs, som den altid har været - og tankerne om den både succesfulde men også meningsfulde karriere spirer i en ung alder. Men arbejds- og karrierelivet kan også give nogle blå mærker, og det går ikke altid som vi drømmer om.

Årsagerne hertil kan jo være mange - men i denne insights dykker vi ned i nogle af de helt klassiske barrierer og bremseklodser for karriereudvikling, som vi har identificeret ved at følge mere end 1100 samarbejder mellem unge talenter og virksomheder i hele landet.

Karriereudvikling

Tre trin: Sådan overvinder du barrierer for karriereudvikling

1

Tænk som en solo-iværksætter

Se dig selv som selvstændig virksomhed-drivende i din organisation, når du gerne vil have nye udviklingsmuligheder. Når man er selvstændig, forholder man sig altid til cost-benefit i det, som man foretager sig. For at det kan løbe rundt for den selvstændige, skal der jo være balance mellem tid brugt og værdi skabt. Og det glemmer vi nogle gange som ansatte. Sørg derfor, at du har en god forståelse af regnestykket: “Hvis jeg løser de her opgaver, eller påtager mig ansvaret for dette projekt, skaber det så en tilsvarende øget effektivitet, bedre konverteringsrate, bundlinje mm?”.

2

Skru ned for fortolkningsmotoren

Der kan være 100 forskellige årsager til, at din kollega sagde, som han gjorde - eller at din chef ikke var nærværende, da du lige henvendte dig til hende. Dagligdagen på vores arbejdspladser byder konstant på uforudsigeligheder, misforståelser, forglemmelser, konflikter og meget andet. Brug derfor disse spørgsmål til dig selv, når du mærker, at tankerne har en bremsende effekt på din adfærd eller din initiativrighed: “Er dette noget jeg stadig bekymrer mig om i næste uge? Hvad med næste måned eller næste år?” “På hvilke måder kan det være mig, der har misforstået noget?” “Hvad ville den person, der kender mig allerbedst, sige at jeg burde tænke eller gøre i denne situation”?

3

Find dit eget tempo

Rekalibrér dine forventninger, og find glæde i selve progressionen frem for destinationen. Ofte har karrierestartende unge rigtig høje forventninger til, hvor de ser sig selv inden for en kort årrække. Det er selvfølgelig godt at have ambitioner - men det er ligeledes vigtigt at disse er i balance med idealer, som står på vores EGNE værdier, vores EGEN personlighed, vores EGEN livssituation og vores INDIVIDUELLE drømme. Så hvad er det rigtige arbejdsliv for dig, når du starter og slutter ved dig selv?