En fælles mission om at styrke talentudvikling af unge mennesker
Cand er et talentudviklingsmiljø for studerende. Alle studerende gennemgår et fællesorienteret og et individuelt talentforløb, der fokuserer på talenter, kompetencer og relationsfærdigheder. Studerende og talenter er et vanvittigt spændende område. Og lige præcis derfor, har Cand indgået et partnerskab med Talents Unlimited. I fællesskab styrker vi nemlig arbejdet med unge talenter ved at identificere den enkelte studerendes unikke styrker og kompetencer gennem Talents Unlimited's TT38-test.
Samarbejdet med Talents Unlimited hviler også på missionen om at styrke Cands samarbejdspartnere i at modtage, integrere og udvikle talenter indenfor deres rammer. TT38-testen, der er forankret i solid empiri og den nyeste viden, er et redskab, der netop gør denne proces mere konkret. Det skaber en bedre og mere håndgribelig vej til at forbedre talenthåndtering og -udvikling i virksomhederne.
TT38-testen er et værktøj til at forstå sin talentprofil
Det er Thomas Striboll-Bjærge, Head of Talent Management, der står i spidsen for samarbejdet fra Cands side. Han fortæller:
“I 2018 prøvede jeg for første gang talentværktøjet TT38, hvor jeg fik en af de alt for få ‘aha’-oplevelser, hvor jeg rent faktisk blev klogere på mig selv. Allerede dengang vidste jeg, at TT38-testen havde et kæmpe potentiale - ikke blot som rekrutteringsværktøj, men også som et bevidstgørelsesværktøj."
TT38-testen er lige nu ved at blive fuldt integreret i Cands Talent Management team, hvilket giver teamet endnu bedre muligheder for at rådgive og sparre med studerende omkring udfordringer og udvikling i et studiejob.
Alle studerende, der deltager i ‘Get to Know You’, Cands ugentlige rekrutteringsevent, tager i dag en TT38-test. I Cands talentudviklingsarbejde med studerende er Talents Unlimited's TT38-test et fantastisk værktøj til netop at gøre studerende, som ofte - fordi de er studerende - ikke har tidligere erfaringer at trække på, bevidste om, hvad de naturligt har talenter for.
Talenttesten giver studerende en anden ramme for, hvordan de kan bruge deres faglighed og ikke mindst, hvordan de kan udnytte deres potentiale og trives. Ikke blot på et arbejde, men også på studiet og i erhvervslivet.