Cand har lavet den ultimative guide til dig, der leder efter et studierelevant job

Det her er guiden til dig, der er i tvivl om, om et studiejob giver mening for dig lige nu. Det er også en guide til dig, der har brug for konkrete råd til, hvordan du kommer i gang med jobsøgning.

Hvorfor har vi skrevet den ultimative guide til at finde studiejobbet? Fordi Cand er Danmarks førende konsulenthus for studerende. Vi er specialiserede i at matche studerende med relevante studiejobs og nyuddannede i fuldtidsjobs. 

Cand har matchet flere end +1.000 studerende med studie- og fuldtidsjobs. 

Vi har modtaget over 8.000 ansøgninger og haft flere tusinde samtaler med studerende. 

Den viden og erfaring vi har indsamlet indenfor de sidste 8 år, kombinerer vi med de nyeste videnskablige publikationer på området, så vi kan give dig en guide, der svarer på alle de spørgsmål, du måtte have omkring at finde, søge og lande et studiejob. 

Download guiden som PDF eller læs udvalgt indhold her på websitet. God læselyst!

Indholdsoversigt

1. Tre grunde til at have et studiejob, mens du studerer

2. Studiejobbet sikrer højere startløn i fuldtidsjobbet

3. Hvad er et relevant studiejob for dig?

4. Derfor fastansætter ledere kandidater, der har relevant erhvervserfaring

5. Find dine styrker med Cands kompetenceguide

6. De fem bedste kanaler til at finde studiejobbet

7. Tre gode råd til dit CV

8. Sådan laver du en god jobansøgning

9. 10 råd der sikrer, at jobsamtalen bliver en succes

10. Hvad kan du forvente i løn som studerende?

Tre grunde til at have et studiejob, mens du studerer

Der er flere grunde til, det er smart at få et studiejob, mens du er i gang med din uddannelse. Tjek tre af dem ud her!

Studiejobbet sikrer dig højere startløn i dit fuldtidsjobbet

Studiejob sikrer dig som studerende højere løn, når du bliver færdiguddannede. Studiejobbet giver dig et større økonomisk råderum, mens du er studerende. Men det sikrer dig faktisk også en højere løn i det første fuldtidsjob og lægger fundamentet for din lønudvikling resten af din karriere.

En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at efter det første år i fuldtidsjobbet tjener dem, der har haft et studiejob, mens de var under uddannelse, næsten 4.000 kroner mere om måneden end dem, der ikke havde et studiejob.

Dit studiejob påvirker altså din startlønnen positivt, når du skal ud på arbejdsmarkedet.

Hvad er et relevant studiejob for dig?

Grundlæggende er alle studiejobs relevante, fordi du lærer, hvordan det er at have et arbejde. Du lærer om forventningerne til dig som medarbejder. Du lærer at omgås med kollegaer og chefer. Du lærer om disciplin. Du lærer at løse konkrete opgaver og en hel masse andet. Derfor tager du altså noget med dig videre fra alle jobs.

Når det er sagt, så er der forskel på et studiejobs relevans - og hvad der netop er det rigtige studiejob for dig.

“Et studiejob er relevant, hvis det peger i retning af noget, som du tror, du gerne vil arbejde med i fremtiden.”

Det er dog de færreste studerende, der er fuldstændigt afklarede omkring, hvad de gerne vil arbejde med i fremtiden. Derfor kan det måske være svært for dig at finde ud af, hvad der er et relevant studiejob for dig. Og lige præcis derfor skal du brede perspektivet ud og se et studiejob som en mulighed for at udforske dine interesser og afprøve dig selv indenfor et eller flere kompetenceområder.

Og selv hvis du finder ud af, at det du troede, du skulle, slet ikke er noget for dig alligevel, så er det kæmpe win, du har fundet ud af det, inden du skal søge fuldtidsjob.

Find dine styrker med Cands kompetenceguide

Synes du også, det kan være liiidt svært at sætte ord på dine kompetencer, når du for eksempel skriver en jobansøgning? I Cands ultimative studiejobsguide finder du en kompetenceguide, der hjælper dig med at identificere dine kompetencer.

Du kan forstå kompetencer som evnen til at udføre bestemte handlinger. Det betyder, at dine kompetencer er evnen til at udfolde viden i praksis. Der findes både faglige og personlige kompetencer. Dine faglige kompetencer er for eksempel de kompetencer, du opnår gennem din uddannelse eller i dit studiejob. Dine personlige kompetencer relaterer sig til, hvordan du tackler og udfører opgaver i hverdagen og i samarbejde med andre.

Og hvorfor er det så vigtigt, du kan sætte ord på dine kompetencer?

Grundlaget for at finde et godt jobmatch med en virksomhed kræver, at du er bevidst om, hvad du kan tilbyde en arbejdsgiver og hvilke kompetencer, du ønsker at bruge i et studiejob. Det er derfor vigtigt, at du sætter ord på dine kompetencer, og hvordan du skaber værdi. Dine kompetencer fortæller noget om, hvilke arbejdsopgaver du kan løfte, og hvordan du handler i forskellige situationer – og det er dét, der gør dig til en værdifuld medarbejder.

De fem bedste kanaler til at finde studiejobbet

Når du er blevet afklaret med, hvad et relevant studiejob er for dig, så skal du gang med at lede efter dét job, du gerne vil søge. Der er mange måder at finde et relevant studiejob. Ledige studiejobs bliver slået op forskellige steder, så hold øjne og ører åbne.

Vi har her samlet fem populære kanaler, som du med fordel kan tjekke ud, hvis du leder efter et studiejob.

1) LinkedIn

LinkedIn er verdens største erhvervsorienterede sociale medie. Mere end to millioner danskere er på LinkedIn. Det er et oplagt sted at finde dit næste studiejob.

Sådan bruger du LinkedIn til at finde dit næste job:

• LinkedIn har en jobbank, der hedder LinkedIn Jobs, hvor du søger efter jobs. Du kan også oprette en job alert, så du modtager en email, når der bliver delt et nyt job, der matcher dine keywords.

• Mange private og større virksomheder bruger LinkedIn til at promovere deres ledige stillinger, men uden at oprette stillingerne i LinkedIn Jobs. Du kan derfor bruge LinkedIn til at søge efter specifikke virksomheder og holde øje med, om de har postet studiejobs for nyligt. Det er også en god måde at finde ud af, hvem der er ansvarlig for at ansætte nye medarbejdere.

• Igennem LinkedIn kan du også vælge funktionen “åben for jobs”. Det betyder, at dine forbindelser får besked om, at du aktivt søger et nyt job. Denne funktion gør det også nemmere for virksomhederne at finde dig.              

• På LinkedIn connecter med dine studiekammerater, dine kollegaer og personer, du deler et fagligt fællesskab med. Dermed er der større chance for, at du ser, hvis der er nogle i deres netværk, som deler et studiejob.

• På LinkedIn kan du også blive medlem af faglige grupper eller følge særlige hashtags indenfor dit felt, så bliver gjort opmærksom på ledige stillinger.

2) Jobportaler målrettet studerende på dit uddannelsessted

Et af de bedste steder at finde et studierelevant job er gennem jobportalerne på uddannelsesinstitutionerne i din studieby. De fleste uddannelsessteder har nemlig deres egne jobportaler, hvor virksomheder slår ledige stillinger op. Her kan du typisk søge efter brancher, virksomheder eller specifikke stillinger. Det er ofte jobs, der er relevante for studerende, da størstedelen af de her jobs er studiejobs eller praktikmuligheder.

3) Karrierecentre

Udover jobportaler har de fleste uddannelsessteder også et karrierecenter, hvor du kan få sparring om job- og karrieremuligheder. Rådgiverne i karrierecenteret taler ofte med virksomheder, der gerne vil ansætte studerende og nyuddannede. Det kan sagtens være, at de lige har talt med en virksomhed, der passer til dig og dine jobønsker. Du kan også bruge karrierecentrene til sparring omkring kompetencer, CV, ansøgning og muligheder med din uddannelse.

4) Cand - Danmarks førende konsulenthus for studerende

Det kan være en lang og uoverskuelig proces at finde et relevant studiejob. Hvor starter du lige, og hvordan kommer du i betragtning til et job? Det problem løser vi hos Cand.

Cand er Danmarks førende konsulenthus for studerende. Vi hjælper dig med at forstå dine kompetencer og matcher dig med et studiejob, som passer til din faglige og personlige profil. Vi samarbejder med flere hundrede virksomheder, der ansætter studerende. Derfor er du som studerende sikret, at du kun kommer til jobsamtaler indenfor dine kompetence- og interesseområder, og at jobbet er tilpasset og skræddersyet til studerende.

5) Dit eget netværk

Dit netværk kan spille en afgørende rolle for dig i din jobsøgning. Du vil blive overrasket over, hvem der måske lige har hørt om et sted, hvor de mangler en studerende som dig.

Dit netværk kan dog først hjælpe dig, når de ved, hvad du gerne vil have hjælp til. Fortæl dem, at du søger et studiejob, eller du er interesseret i en specifik virksomhed eller branche. Sig det til familiemiddagen. Skriv det på sociale medier. Sig det i omklædningsrummet efter fodbold. Lige pludselig er der nogle, der kan åbne en dør for dig.

Du kan også bruge dit netværk på studiet, eksempelvis din tutor, ældre studerende eller din vejleder til at få viden om, hvor de studierelevante jobs er, og hvordan du søger dem.

Tre gode råd til dit CV

Dit CV giver dig chancen for at gøre et godt førstehåndsindtryk ved at vise de kompetencer og erfaringer, du har erhvervet gennem årene. Hos Cand har vi har modtaget mere end +8.000 CV’er fra studerende. Med udgangspunkt i alle de forskellige CV'er, vi har set, har vi samlet tre råd til, hvordan du laver et vinder-CV.

1) Find en gratis CV-skabelon

Et godt sted at starte, når du skal lave et CV, er på Canva, hvor du finder du en masse gratis skabeloner.
Det vigtigste er, at dit CV er overskueligt at se på. Vi anbefaler derfor, at du anvender en skabelon og bruger mere tid på at reflektere over, hvad du skal skrive på dit CV.

2) Skriv dine erfaringer ned

Du gør dig selv en kæmpe tjeneste ved at oprette et dokument, hvor du løbende skriver dine erfaringer ned. Det kan bare være et simpelt tekstdokument, hvor du ikke tænker på designet eller opsætningen, men hvor du hurtigt skriver idéer og tanker ned, når de kommer til dig. Det giver dig en liste, som du kan bruge, når du skal lave et CV til en virksomhed.

3) Målret dit CV til jobbet - så du bliver inviteret til jobsamtale

En fejl mange laver er, at de sender et standardiseret CV til et specifikt jobopslag. Dit CV skal være målrettet mod virksomheden og den konkrete stilling, du søger. Fremhæv derfor kun de ting, der er relevante. På den måde giver du modtageren et indtryk af, at du har de rigtige kvalifikationer til jobbet.

Det er også vigtigt, at du ændrer ordlyden i dit CV, så det matcher jobopslaget. Et eksempel på det kan være, at der i et jobopslag kan stå, at du skal have “digitale marketing kompetencer”, mens der i et andet står “online marketing kompetencer”. Du skal tweake ordlyden i dit CV, så den matcher jobopslaget. Det giver lederen en indikation af, du passer til rollen og kravene.

Sådan laver du en god jobansøgning

Din ansøgning er det første, en potentiel arbejdsgiver ser. Den skal selvfølgelig være skarp, så du får tydeliggjort matchet mellem dine kompetencer og de arbejdsopgaver, virksomheden søger hjælp til. Skriv dig ind i stillingen. Modtageren skal ikke være i tvivl om, hvorfor du er den rette kandidat til jobbet.

1) Research - hvem er virksomheden?

Inden du skriver ansøgningen, er du nødt til at sætte dig ind i, hvad det er for en virksomhed, du søger jobbet hos. Din ansøgning skal være målrettet den enkelte virksomhed. Det kræver, at du bruger tid på at undersøge virksomhedens kultur, vision og mission. 

2) Hvorfor vil du arbejde for netop denne virksomhed?

Det kan være fristende at skrive en sides salgstekst om dig selv, men det allervigtigste er, at du fortæller virksomheden, hvorfor du gerne vil arbejde for dem. Hvis du eksempelvis skulle skrive en ansøgning til Novo Nordisk, kunne du skrive “at du gerne vil være med til at gøre en forskel i verden og bekæmpe diabetes, så flere mennesker kan få et godt liv.”

I forlængelse af det skal du forsøge at fortælle, hvordan du kan hjælpe virksomheden med at realisere deres mål og drømme. Hvis Novo Nordisk eksempelvis gerne vil gøre deres diabetesmedicin mere rentabel, kan du skrive “at du med udgangspunkt i din økonomiske uddannelse, analytiske evner og erfaringer fra projekter om rentabilitetsanalyser kan hjælpe dem med at finde frem til nye måder at gøre medicinproduktionen mere rentabel, så den kan nå ud til flere mennesker verden over.”    

En god tommelfingerregel er, at hver gang du nævner dig selv, skal du sætte det i perspektiv til virksomheden og deres ambitioner.

3) Brug ordene fra jobopslaget

Et simpelt tip er, at du bruger nogle af de samme keywords, der bliver brugt i jobopslaget. Det viser, at du har sat dig ind i stillingen.

4) Vær dig selv, vis personlighed

Din personlighed skal selvfølgelig skinne igennem i din ansøgning. Du skal ikke være bange for at vise, hvem du er. Det kan være dine interesser eller erfaringer udenfor arbejdspladsen, som fanger modtagerens interesse, og som viser noget om dine kompetencer.

Det kan eksempelvis være, at du har dyrket sport på højt plan, du elsker at male eller du er med i en skakklub. Brug det til at fortælle noget om dig selv som person og hvilke kompetencer, du tager med dig ind i jobbet.

5) Vær konkret

Det er vigtigt, at du holder din ansøgning kort og præcis. Virksomheden kommer til at læse mange ansøgninger. Derfor skal det være nemt for dem at få et indtryk af, hvem du er. En konkret ansøgning skaber en god læseoplevelse og undgår at forvirre modtageren.

6) Skab en god struktur

Et godt eventyr er kendetegnet ved en god opbygning. Din ansøgning bør også have en struktur, hvor pointerne præsenteres i en naturlig rækkefølge.

Et eksempel på en god opbygning:

• Overskrift: Skab interesse

• Motivation: Hvorfor vil du gerne arbejde for virksomheden?

• Fagligt match: Hvordan skaber du værdi for virksomheden?

• Dig som kollega: Hvordan er du socialt og personligt?

• Afrunding: Afslut ansøgningen

7) Læs korrektur og få feedback

Sørg for at din ansøgning er professionel og uden grammatiske fejl. Du kan med fordel sende din ansøgning til en i din omgangskreds. Det gør en stor forskel, hvis du har stirret dig blindt på noget. Det kan også være, at de kan sætte nogle ord på dig, som du ikke selv har tænkt over.

10 råd der sikrer, at jobsamtalen bliver en succes

1) Research, reseach, reseach

Research er en del af processen, når du skriver din ansøgning. Det gælder også jobsamtalen. Du skal have styr på jobbeskrivelsen og virksomheden, så du kan tale ind i de oplyste punkter, og så modtageren kan høre, at du har sat dig ind stillingen. Det handler om at gøre forarbejdet ordentligt.

• Du kan med fordel forberede dig på følgende elementer:

  •  Virksomheden

  • Produktet - Hvad sælger virksomheden?

  • Konceptet- Hvordan sælger de det? Hvad er forretningsmodellen?

  • Personen - Kig på LinkedIn, måske du kender nogle, der kender nogle i virksomheden?

  • Branchen og markedet

2) Forbered dig på de klassiske spørgsmål

Der er en række klassiske spørgsmål til en jobsamtale, som du kan regne med at få:

• Hvad er dine tre styrker og svagheder?

•  Hvad kan du bidrage med?

• Hvorfor skal vi vælge dig?

• Hvor ser du dig selv efter din uddannelse?

3) Forbered eksempler på din erfaring

Du opbygger troværdighed omkring dine svar, når du bruger konkrete eksempler til at underbygge dine påstande. Derfor er det en god idé, du overvejer, hvilke eksempler der underbygger dine påstande.

4) Få styr på tøjet

Din påklædning spiller en rolle i forhold til førstehåndsindtrykket. Du kan med fordel finde det frem dagen før. Skal det stryges eller vaskes? Det er ærgerligt at opdage på dagen. Og det er er endnu mere ærgerligt ikke at opdage det.

5) Planlæg din rejse

Det er dit første møde med en potentiel arbejdsgiver. Derfor er det altid bedre at komme for tidligt end for sent. Planlæg din rejse. Skal du med offentlig transport, kan du cykle derhen eller er det lettere at tage bilen? Tag hensyn til morgentrafik, kø og forsinkelser, så du er sikker på at være der til tiden.

6) Giv et godt førstehåndsindtryk

I forlængelse af at du selvfølgelig kommer til tiden, når du skal til jobsamtale, så er det oplagt at tale om dit førstehåndsindtryk. Sørg for at være åben i dit kropssprog, smil, vis interesse og vær nærværende gennem samtalen.

Der er ofte smalltalk ved kaffemaskinen, inden selve jobsamtalen starter. Hvis du har svært ved den slags, kan du for eksempel tjekke nyhedsmedierne og undersøge, hvilke emner der kunne være relevante at tale om. Ellers er vejret altid et godt emne.

7) Vær autentisk

Du skal være den bedste version af dig selv - tjek. Men det er vigtigt, at du er autentisk og viser den ægte version af dig selv. Hvis virksomheden føler en form for skuespil, så bliver det hurtigt en mærkelig samtale. Det giver også de forkerte forudsætninger for at finde et godt match - for begge parter.

Virksomheden bør møde den samme person fra jobsamtalen på din første arbejdsdag - så grundlaget for ansættelsen er korrekt.

8) Vær positiv

Du kommer langt med en positiv attitude og åben indstilling til både samtalen og jobbet. Vis din begejstring, så modtageren kan mærke det og responderer med positive vibrationer den anden vej. Det gælder også om at være positiv, når det kommer til din fortid.

Lad være med at snakke negativt omkring dine tidligere jobs, kollegaer eller arbejdsopgaver. Fremhæv de gode ting ved perioden, og det du var glad for. Det modsatte kan skræmme modtageren. Det kan også være svært at vurdere, om det er en dårlig undskyldning fra din side, eller om det er sandheden omkring tidligere arbejdsforhold.

9) Vær nysgerrig

Når du går til jobsamtale, er det ikke blot virksomheden, der skal være nysgerrig omkring dig, du skal også være nysgerrig i forhold til virksomheden, jobbet og kulturen. Sørg for at stille spørgsmål og være en aktiv del af samtalen, ikke blot en maskine der svarer på spørgsmål.

10) Lav en værdifuld opfølgning 

Jobsamtalen er afsluttet, og der er kun tilbage at vente på at få svar. Hvis du er ekstra motiveret, laver du en sidste sprint for at komme i mål.

Send lederen en mail, hvor du beskriver din begejstring for jobbet, og hvor du følger op på noget fra samtalen. Det kan være, at I talte om noget, som du kan sende et konkret eksempel på. Det er din mulighed for at give et sidste positivt indtryk, men gør det på en måde, hvor du ikke virker for påtrængende. Du skal også kun gøre det, hvis du føler, at der er noget relevant at følge op på.

Hvad kan du forvente i løn som studerende?

Det er vigtigt at pointere, at lønnen ikke skal være den afgørende faktor for at få et studiejob. Det skal den ikke, fordi et relevant studiejob giver dig mere end bare løn - også på sigt. Du skal vælge studiejobbet, fordi det er spændende. Fordi du lærer noget. Fordi du det åbner nye døre, som skaber afklaring. Og meget mere.

En undersøgelse lavet blandt Cands studerende viser, at “63% af de studerende synes, at studiejobbet er det vigtigste ved Cand”, men samtidigt mener “41% af de studerende at den økonomiske indtjening på studiejobbet er en afgørende faktor”.

Men lønnen har selvfølgelig betydning. Og den skal være fair, men hvad er en fair løn egentlig?

Det er i princippet subjektivt, også alt efter hvor meget værdi du tillægger andre dele af jobbet. Det er samtidigt også relativt. Du kommer nemlig hurtigt til at sammenligne din løn med den løn, dine medstuderende eller venner får i deres studiejob.

Forsøg dog gerne at være objektiv omkring din løn, så du ikke baserer dine forventninger på et subjektivt og relativt grundlag alene. 

Når det handler om løn, er det vigtigt, du er opmærksom på, hvordan lønnen er opgjort. Der er nemlig forskellige opfattelser af løn. Der er for eksempel forskel på, om lønnen er inklusive eller eksklusive feriepenge og pension.

Sådan beregner du din løn

Vi har taget et eksempel med, hvor grundlønnen er inklusive pension, men eksklusive feriepenge:

Det betyder, at du får 12,5% feriepenge oveni din grundløn. Hvis timelønnen eksempelvis er 150 kr., så får du derudover 18,75 kr. pr. time i feriepenge (150 kr. x 12,5%). Det er standard praksis.

Pensionen udgør ofte en lille del af lønnen, og den varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads. Der er for eksempel regler for pension i offentlige virksomheder, mens private virksomheder selv afgør, om pension er inkluderet i lønnen til studerende. 

Du skal også være opmærksom på, at nogle arbejdspladser tilbyder frynsegoder i tillæg til studiejobbet, som sjældent kommer i betragtning, når man taler om løn. 

Frynsegoder kan være betalt internetforbindelse, betalt mobiltelefon, betalt computer, økonomisk hjælp til studiebøger, fitness eller events og medarbejderfordele.

Timelønnet vs. månedslønnet

Du skal være opmærksom på, at der er to populære ansættelsesformer, når du er studerende. Det er timelønnet og månedslønnet. Du finder du en kort beskrivelse af begge to nedenfor.

Timelønnet - hvad betyder det?

Timeløn er den mest brugte ansættelsesform i forhold til studerende. Du bliver betalt pr. time, du arbejder. Du har som regel ikke krav på løn på helligdage, når din arbejdsplads holder lukket, eller hvis du bliver syg. Du får udbetalt mere i løn, hvis du arbejder flere timer end det forventede, og du får udbetalt mindre i løn, hvis du arbejder færre timer end det forventede.  

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at der kan være andre vilkår, der gør, at du alligevel får løn på helligdage. Det finder du information omkring i din kontrakt, personalepolitik eller overenskomst.

Månedslønnet - hvad betyder det?

Månedsløn er også relativt populært. Det betyder, at du aftaler et fast antal timer, som du arbejder hver måned, og det får du en fast månedsløn for. Det betyder også, at du som udgangspunkt får den samme løn, uanset om du arbejder flere eller færre timer end det aftalte. Det er ofte med en forventning om, at timerne indhentes eller afspadseres i den efterfølgende periode.

Hvis du har et studiejob med månedsløn, har du som hovedregel krav på løn også på helligdage. Det betyder, at du vil få din faste månedsløn, selvom din planlagte arbejdstid falder sammen med sygdom eller fridage. Du er dermed sikret din faste månedsløn uanset antallet af arbejdsdage i løbet af måneden.

Er der sammenhæng mellem løn, fagområde og branche?

Ja, det er der. Der kan være stor forskel på din løn alt efter, hvad du studerer, og hvilken branche du får et job indenfor. Du kan her se gennemsnitslønningerne for studerende, der er medlem af to forskellige A-kasser: Djøf og Kommunikation og Sprog.

Lønnen for Djøf-studerende (primært business-uddannelser)

Tallene er fra 2022 og er baseret på 384 besvarelser

 159 kr. i timen (*median eks. feriepenge)

Studerer du en kommerciel uddannelse, kan du dermed forvente, at din løn ligger omkring 159 kr. i timen inkl. pension (eks. feriepenge).

Der er stor forskel på lønnen afhængigt af hvilken branche, som du arbejder indenfor. Eksempelvis trækker finanssektoren (175 kr. pr. time) og advokatvirksomheder (207 kr. pr. time) gennemsnittet op, mens medievirksomheder trækker gennemsnittet ned (141 kr. pr. time).

Lønnen for studerende der er en del af Kommunikation og Sprog

Tallene er fra 2021 og er baseret på 450 besvarelser

 Der er taget udgangspunkt i studerende på uddannelserne bsc.ling.merc og cand.ling.merc, der har studiejob indenfor marketing. Tallene er inklusive pension og bonus, men eksklusive 12,5% feriepenge.

143 kr. i timen hos konsulentvirksomheder (*Gns. eks. feriepenge)

 130 kr. i timen hos medievirksomheder (*Gns. eks. feriepenge)

Igen, der er stor forskel på lønnen afhængigt af hvilken branche, du arbejder indenfor. Der er eksempelvis 15 kr. pr. time i forskel på gennemsnitslønnen, hvis du arbejder med kommunikation hos en finansiel virksomhed vs. hos et mediebureau.

Du finder lønberegneren fra Kommunikation og Sprog her.

*Du skal vær opmærksom på, at beregneren viser timelønnen inkl. feriepenge. Vi har fratrukket feriepenge i ovenstående eksempler, så det er sammenligneligt med tallene fra Djøf.

Bachelor- vs. kandidatstuderende: Er der forskel på lønnen?

Det korte svar er, at der ikke er et entydigt svar. Det har ikke været muligt at finde nok datakilder, som giver et klart svar. Vores bedste bud er, at der er forskel indenfor nogle fagområder, mens der indenfor andre fagområder ikke er forskel. Det skal sammenholdes med, at andre variabler end uddannelsesniveau måske har en større effekt på studielønnen. 

Eksempelvis viser 450 besvarelser fra studerende hos Kommunikation og Sprog, at nogle bacheloruddannelser giver den samme løn som kandidatuddannelsen, mens der på andre studieretninger er en forskel på 15-20 kr. mellem bachelor og kandidat.

Hvis man kigger man på anbefalingerne i forhold til timeløn fra IDA (IT, Naturvidenskab og Ingeniører), så er der forskel mellem bachelor- og kandidatuddannelserne. De anbefaler minimum 188 kr. pr. time til bachelorstuderende og 204 kr. pr. time til kandidatstuderende (find kilden her).

Geografi: Er der forskel på studielønnen på tværs af landet?

Der er ikke et datasæt til rådighed, der giver et entydigt svar på, om der er forskel på lønnen for studerende på tværs af landet. Men hos Cand tør vi godt vove den påstand, at der er forskel på lønnen - set i et geografisk perspektiv.

En god indikator for det er, at der er forskel i gennemsnitslønnen for nyuddannede på tværs af landet.

Se eksempelvis denne beregning fra Djøf

Beregningsgrundlag for løn til nyuddannet:

●      Privatansat

●      Uddannelse: Kandidat

●      Kandidatårgang: 2019

●      Stilling: Business Controller

●      Branche: konsulent- og rådgivningsvirksomhed

●      Ledelsesansvar: uden ledelsesansvar

Lønforslag afhængigt af lokation:

●      Hovedstaden: 45.146 kr.

●      Midtjylland: 40.057 kr.

●      Syddanmark: 39.624 kr.

●      Nordjylland: 38.000 kr.

Du skal derfor tage højde for din bopæl, når du overvejer, hvilken løn du føler er fair for dig - også når du sammenligner med gennemsnitslønnen for hele landet.

 Cand har kontorer i Aalborg, Aarhus, Odense og København, hvor vi taler med og møder studerende på alle lokationer hver uge. Vi oplever en klar forskel på byerne og et resultat af det er, at vi har differentieret lønnen i København.

Hvilken betydning har erfaring og ansvar for lønnen i et studiejob?

I modsætning til bachelor- og kandidatuddannelser så baserer variablen erfaring sig på, om du har anciennitet eller relevante erfaringer fra tidligere, som du bringer

i spil i studiejobbet. Uanset hvilket uddannelsestrin du er på.

Ifølge Djøf varierer lønnen som hovedregel efter uddannelse, erfaring, studierelevans og hvor i landet, du er ansat. Dermed er erfaring et parameter for lønnen, og du kan altså bruge det til at retfærdiggøre en højere løn.

Giver et relevant studiejob mere i løn end et ikke-relevant studiejob?

Det korte svar er ja. Data fra Djøf viser, at ikke-relevante studiejobs i gennemsnit giver 140 kr. pr. time, mens et relevant studiejob giver 155 kr. pr. time.

 Men som du sikkert ved, så er der også mange ikke-relevante studiejobs, der giver en høj timeløn. Her kan vi kun fremhæve, at du ikke skal vælge det relevante studiejob på baggrund af lønnen. Du skal vælge det for alle de andre fordele, jobbet giver dig, og som du kan læse mere om i afsnittet “derfor er et studiejob vigtigt”.

Konklusion på løn

Der er mange forskellige variabler, der påvirker lønnen, som du kan forvente at få i et studiejob. Du kan bruge en kombination af subjektive og objektive variabler til at guide dig, så du lander på en løn, som du føler er fair.

Det kan være en god ide at se om fagforeninger, A-kasser, Studieforeninger eller uddannelsesinstitutioner, kan give dig adgang til data, som er specifikt for dit studie.

Det vigtigste er dog, at lønnen ikke er den afgørende faktor for at vælge studiejobbet.