Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Læs vores betingelser

Gå til indhold
Cand

Insights

Et godt onboardingforløb sikrer fastholdelse af nye medarbejdere

Skrevet af Laura Asgeir Berg

Studerende der arbejder med top-down problemsløsning.

Hvad betyder onboarding egentlig?

Mange tænker ofte, at onboarding er det samme som oplæring eller træning, men onboarding er mere end det. Onboarding handler også om at hjælpe nye medarbejdere med at forstå virksomhedskulturen og sikre, at der bliver etableret gode relationer til kollegaer. 

"Formålet med onboarding er at give nye medarbejdere viden, færdigheder og adfærd, der sikrer, at de bliver et effektivt medlem af virksomheden."

Det handler om, at nye medarbejdere, også før deres første arbejdsdag, har en forståelse af, hvad der forventes af dem. Man kan sige, at onboarding er et spørgsmål om, at man som medarbejder føler, man hører til på arbejdspladsen og føler en mening med det arbejde, som man laver hos virksomheden. 

Hvad er vigtigst for de 18-34 årige, når de starter i et nyt job?

  1. Et introduktionsprogram for de første to uger 

  2. Tæt dialog med nærmeste leder

  3. At få at vide, om de gør det godt 

  4. Kontakt med leder i perioden mellem ansættelse og start 

Et onboardingforløb skal ikke kun være fagligt, det skal også være socialt

Som leder kan du hurtigt komme til at planlægge en masse faglige aktiviteter, der skal klæde medarbejderen på til det nye job, men for den unge generation er arbejdspladsen (også) et socialt sted. Derfor er det vigtigt, at du planlægger aktiviteter, der giver medarbejderen mulighed for at blive integreret socialt på arbejdspladsen. Det kan være uformelle kaffemøder med kollegaer, fælles frokost eller en aktivitet ude af huset.

I løbet af onboardingforløbet skal din nye medarbejder:

  • Etablere relationer til kollegaer

  • Introduceres grundigt til arbejdspladsen 

  • Forstå, hvilke forventninger der er til dem 

  • Føle, de hører til på arbejdspladsen

  • Føle, der er en mening med jobbet

Onboarding er mere end oplæring! 

Derfor er onboarding en god investering

Onboarding er afgørende for performance, tilhørsforhold og fastholdelse af unge medarbejdere. 

Performance - gør dig selv og din nye medarbejder en tjeneste 

En af årsagerne til at onboarding er vigtigt at prioritere er, at det har betydning for medarbejderens performance. Det tager i gennemsnit lidt over seks måneder, før nye medarbejdere bidrager til værdiskabelse i virksomheden. Ved at tilrettelægge et gennemarbejdet onboardingforløb kan din nye medarbejder hurtigere lære de grundlæggende kompetencer, der skal til for at få succes i stillingen og hurtigere blive en del af virksomhedskulturen.

Samtidigt er det selvsagt sjovere, at man som ny medarbejder performer godt og føler, at man hurtigt kan tage ansvar for egne opgaver. 

Tilhørsforhold - giv din nye medarbejdere en følelse af at høre til

Nye unge medarbejdere kan være usikre på om, de gør deres arbejde godt nok, og de har brug for at føle at de hører til på arbejdspladsen. Du skal gennem jeres onboarding hjælpe medarbejderen med at overkomme disse følelser og give dem et tilhørsforhold til virksomheden. 

Fastholdelse - skab et fundament, der fastholder din nye medarbejder 

Et dårligt onboardingforløb er én af væsentlig årsag til, at medarbejdere siger op. Faktisk siger 22% af nye medarbejdere op indenfor de første 45 dage. Der er en direkte overensstemmelse mellem et godt og længerevarende onboardingforløb og fastholdelse af medarbejdere. Når du tilrettelægger et onboardingforløb, der varer mere end de første uger, fastholder du den motivation, som medarbejderen startede med, da de begyndte i jobbet. 

Hvis din nye medarbejder ikke bliver supporteret på den rigtige måde, og hvis der ikke tidligt bliver taget hånd om deres individuelle udvikling, så mister de engagement og motivation - og de kan potentielt ende med at sige op.

Læs mere i Cands onboardingguide her, hvis du vil vide mere om, hvordan du onboarder unge mennesker i din virksomhed.