Studerende er ivrige for at lære, nysgerrige på omverdenen og præget af gåpåmod, når de bliver stillet overfor nye udfordringer. Til trods for dette, er der ingen tvivl om, at man som leder kan gøre meget for at hjælpe sin studentermedhjælper i gang og sikre de gode resultater.
Men hvad? Det har vi taget en snak med Lagkagehusets Head of People, Jon Skålerud om.
Hjælp din studentermedhjælper på vej
I Cand har vi udviklet et særligt onboarding-forløb med henblik på at klæde vores studerende bedst muligt på til at varetage både opgaver og ansvar hos vores samarbejdsvirksomheder.
Når Jon Skålerud og hans kolleger i Lagkagehuset tager imod nye studentermedhjælpere er det dog ikke med en forventning om, at de passer sig selv.
Selvom de tre Cand-studerende, Lagkagehuset på nuværende tidspunkt har ansat, har skullet gå ind og håndtere deres opgaver selvstændigt fra dag ét, har det stadig været en stor prioritet for Lagkagehuset at få de studerende godt integreret i organisationen.
For Jon Skålerud har erfaret, at netop dét er et afgørende skridt på vejen til succes med studieansættelser.
Studerende vil gerne have impact
Jon Skålerud fortæller: ”Min tidligere erfaring med en Cand-studerende var, at jo mere vi integrerer vedkommende i hverdagen, så personen ikke kommer ind som en ekstern konsulent, jo mere impact får vedkommende”. En holdning Skålerud generelt anser som gavnlig i ansættelsen af alle studentermedhjælpere – uanset, hvorfra de kommer ind i virksomheden.
Han ser nemlig tydeligt, hvordan dét, at en studerende føler sig som en del af virksomheden på lige fod med alle andre, giver dem mulighed for at udfolde sig og performe på en anden måde.
Betyder inklusion mere end du tror?
I en undersøgelse foretaget af Deloitte i 2017 spurgte man 1300 amerikanske fuldtidsansatte ind til inklusion. Konklusionen var at arbejdet med inklusion på mange punkter var nøglen til fastholdelse af medarbejdere.
80% udtalte, at lige præcist arbejdet med inklusion var en vigtig faktor for deres valg af arbejdsgiver.
Hele 70% af de adspurgte svarede, at de ville forlade eller overveje at forlade deres arbejdsplads, hvis de følte en mangel på inkluderende aspekter. Og 80% udtalte, at lige præcist arbejdet med inklusion var en vigtig faktor for deres valg af arbejdsgiver. En holdning som, vi hos Cand kan se, også gør sig gældende hos studentermedhjælpere.
Gør dem til kolleger
Men hvordan gør man så helt konkret, det der med inklusion af studentermedhjælpere? Hos Lagkagehuset har Jon Skålerud ud fra egne erfaringer opsat nogle bestemte tiltag.
Han forklarer entusiastisk: ”Vi har valgt i Lagkagehuset, at vores tre Cand-studerende ikke skal underskrive sig med studerende eller studentermedhjælper i deres autosignatur. De er Supply Chain Consultants, People Project Consultants osv. Så overfor deres nærmeste kolleger, overfor virksomheden bredt og overfor eksterne samarbejdspartnere, fremgår det ikke, at de kommer på en faktura fra Cand. Så er de kolleger og repræsentanter for Lagkagehuset”.
Små tiltag som dette er måske ikke det første, man som leder tænker over, når man hyrer en studentermedhjælper. Ikke desto mindre er det netop små ændringer såsom titler, invitationer til firmaarrangementer, personalerabat, eller dét at inkludere studentermedhjælperne i nyhedsbrevet, der kan gøre forskellen for, om de føler sig inkluderet på arbejdspladsen.
Som leder har man ansvar
Hertil kan man så spørge: hvem står med ansvaret for, at disse ting faktisk finder sted? Spørger man Jon Skålerud er han ikke i tvivl: ”Her har man som leder en forbandet vigtig opgave, hvis den studerende skal lykkes i sin stilling og integreres fuldt ud som en almindelig kollega på arbejdspladsen”.
Det giver de studerende mandat!
For dét, at de ses som almindelige kollegaer kan have stor betydning for studentermedhjælpernes arbejdsgange. Som Jon beskriver det ”Det giver de studerende mandat, det giver dem den fornødne portion business impact, og så er der en anden naturlighed omkring, at de studerende bevæger sig rundt i virksomheden”.
Frihed med forventninger
Når de tre Cand-studerende går på arbejde i deres studiejobs som Supply Chain- og People Project Consultants i Lagkagehuset, er det også under et bestemt mantra: Frihed under ansvar – tilføjet et element af forventningsafstemning. For Jon Skålerud er dette nemlig også en form for inklusion.
Helt konkret har Lagkagehusets tre Cand-studerende i det midt- og nordjyske, Mia, Frederikke og Christina, frihed til at tilrettelægge deres arbejdstid – under forventningen om, at de selv tager ansvar for deres opgaver og løfter deres arbejdsbyrde. De samme krav og den samme frihed, man i Lagkagehuset stiller fuldtidsansatte specialister og ledere overfor.
Som Jon forklarer det: ”De kan arbejde hjemmefra, eller de kan møde ind på kontoret i Aalborg eller Aarhus. De er frie til at tilrettelægge deres arbejdstid. Og det tror jeg egentlig på, at den generation, der kommer ind på arbejdsmarkedet nu trives med at gøre, og vil performe under at gøre. Men jeg tænker, at man som leder har et behov for at guide den proces på vej – for ikke mindst at skabe den nødvendige legitimitet”.
Fleksibilitet giver succes
For i Jon Skåleruds optik er det ikke muligt at etablere den arbejdsmæssige fleksibilitet med succes, hvis man som leder ikke formår at guide, forventningsafstemme, give løbende feedback og have god kommunikation med sine studentermedhjælpere.
Det er virkelig afgørende, at man som leder i en virksomhed guider processen på plads ved at sætte nogle hjørneflag, forventningsafstemme og have et relativt højt dialog-niveau
Jon Skålerud uddyber: ”For mange typer roller på det moderne arbejdsmarked, er hverdagen meget dynamisk, men også mere udefineret, end det arbejdsmarked vi kender blot en generation tilbage, hvor man stempler ind kl. 08.00 og ud kl. 16.00. Så det er virkelig afgørende, at man som leder i en virksomhed guider processen på plads ved at sætte nogle hjørneflag, forventningsafstemme og have et relativt højt dialog-niveau, når man ikke nødvendigvis ser hinanden fysisk i løbet af en arbejdsuge”.
En fremadsigtet tilgang kan hjælpe alle parter
Inklusion af medarbejdere – også studentermedhjælpere – er altså afgørende for deres succes og trivsel på både kort og lang sigt. Og som Jon Skålerud fortæller, er det altså noget, ledere bør være opmærksomme på. Ikke alene for at fastholde deres nuværende unge medarbejdere, men også fordi en generel forståelse for- og samarbejde med studerende kan have stor betydning for både de danske virksomheder og studerende på sigt.
Han reflekterer afsluttende:
”Hvis vi kigger på de toneangivende virksomheder, hvem bliver så deres primære interessenter om blot 3-5 år? Det er den generation, der kommer ud fra studierne nu. Det bliver deres samarbejdspartnere på den anden side af bordet, det bliver deres primære kunder, det bliver de meningsdannere, der sætter rammerne for deres brancheområde og for vores samfund. Og ved at have tæt kontakt med den næste generation, der skal definere vores samfund, får virksomhederne forhåbentlig også i højere grad evnen til at arbejde proaktivt med deres egen udvikling”.
