Karrierebegrebet er en spændende størrelse. Det er et begreb, vi som samfund har svært ved at få ned på jorden. Forståelserne omkring “at have en karriere” stikker i alle mulige retninger - og for de fleste af os giver ordet anledning til mange spørgsmål. For hvad betyder det at have en karriere? Hvornår har man egentlig en karriere, og hvad er en god karriere? Hvordan ved jeg, om jeg er det rigtige sted i min karriere, og hvad er det næste rigtige skridt?
Når vi møder dygtige og engagerede studerende hver eneste uge i hele landet, så fylder tankerne om karriere også ofte for dem. For karrieren venter jo derude et sted efter studiet - og samfundets fortællinger om, at det er mulighedernes land at være ung i dag, efterlader ofte studerende og nyuddannede med en større grad af uafklarethed end retning.
I Cand vil vi gerne starte et andet sted, når snakken falder på karriere. Vi er enige med Rie Thomsen i, at de traditionelle forestillinger om karriere som ‘noget med en drømmedestination’, ikke altid er gavnligt.
Vi er ikke nødvendigvis modstandere af den lineære karrierevej, hvor succes rimer på forfremmelser og trin op ad karrierestigen. Det kan være den rette vej for mange. Men uden alternative forståelser ser vi også, at mange føler sig fastklemte i en låst fortælling om det succesfulde arbejdsliv.
I Cand er vi derfor optaget af at drøfte begrebet karrierekapital med vores studerende. En alternativ karriereforståelse, som vi finder relevant, uanset hvad din tilgang til karriere måtte være. Men hvad betyder karrierekaptial, og hvad kan du bruge begrebet til?
Din karrierekapital: Et sted mellem tjener og direktør
Lad os lege med følgende scenarie. Du er nyuddannet fra universitetet, du skal til to jobsamtaler i to forskellige virksomheder. Det første job, som du skal til samtale omkring, er en CEO-stilling i en stor international virksomhed.
Hvordan tror du denne samtale vil gå? Hvad tænker du om dine chancer for at få jobbet? Hvordan ville du klare dig i jobbet, hvis du rent faktisk fik det? Hvis du er ligesom mig, så ville du nok føle, at du som nyuddannet i dette job skal lykkes med mere end du kan gabe over.
Din anden jobsamtale kræver lige, at du kan rejse tilbage i tiden. Samtalen finder nemlig sted ved en tidligere arbejdsgiver til et job, som du tidligere har haft. Du vælger helt selv hvilket. Hvordan ville det gå, hvis du fik mulighed for at tage til denne samtale igen med alt det, du ved i dag?
Du sidder nok med to vidt forskellige følelser, når du forestiller dig de to scenarier udspille sig. Første scenarie giver måske lidt sved på panden, hvorimod at forlade samtalen i andet scenarie føles lidt mere som en rekrutteringsansvarlig, der er blevet blæst bagover og et episk mic-drop fra din side.
Karrierekapital sætter retningen for dine ambitioner
Den samlede sum af din karrierekapital gemmer sig i mellemrummet af de to samtaler. Du har højst sandsynligt ikke kapital nok til direktørstillingen som nyuddannet - det er simpelthen for stor en mundfuld. Men hvad end du tænkte tilbage på i scenarie to, så strækker din karrierekapital sig længere i dag. Det er også årsagen til, at jobbet ikke ville have din interesse, selvom du “nemt” kunne få det.
Karrierekapital er derfor et udtryk for alt det, vi rummer, og som gavner os, når vi skal navigere i en erhvervsmæssig kontekst. Alt det vi ved og kan, som kan gøre en forskel for nogen eller noget. Og sådan noget er jo ikke en konstant. Vi lærer hele tiden nyt, vi bliver mere refleksive, vi styrker vores relationelle kompetencer, vi får mere indsigt i egne talenter og styrker, vi får større netværk, som vi kan trække på, når vi møder udfordringer osv. Det er jo også derfor, at vi med tiden efterspørger nye udfordringer i vores jobs - og søger andre veje, hvis ikke det er muligt. Figuren herunder illustrerer, hvordan din karrierekapital og rolle i virksomheden udvikler sig i en vekselvirkning. Indimellem opstår en ubalance mellem hvad du har at tilbyde og hvad din leder forlanger af dig - og det kan både resultere i sved på panden eller tilbagelænet rutinearbejde.
Med andre ord, så vækster vi hele tiden vores karrierekapital. Hvordan og hvor meget kan du i mellemtiden blive klogere på ved at “overvåge” dit eget sprog. Når du ikke længere kan sætte ord på viden, kompetencer, erfaringer eller motivation på en overbevisende måde, har du fundet ydergrænsen for din kapital. Dét, du ikke har prøvet, oplevet eller lært tilstrækkeligt, vil du altid have svært ved at forklare eller berette om. Du ‘ejer’ det simpelthen ikke endnu - det er ikke en del af din kapital.
Forresten, det er her man i jobsamtaler ser “jeg prøver lige at winge den”-fænomenet. Når der bliver brugt lidt for store ord eller oversolgt på de svar, man giver. Jeg lover dig, at de gennemskuer det. Det er langt bedre at kunne kortlægge en detaljeret strategi for, hvordan du planlægger at erhverve dig den rette viden, de rigtige kompetencer og erfaringer til at lykkes med den del af jobbet, som lige nu ligger på den anden side af din kapitals grænse.
Faktisk er dette ofte et større plus end at have kompetencerne i første omgang, da det viser din evne til at overkomme udfordringer og problemer, som jo opstår i alle jobs før eller siden.
Der findes ikke nogen endedestination for vores professionelle liv
Hvis man spørger mennesker, på tværs af køn og aldersgrupper, om de føler, at de har ændret sig det sidste årti, så svarer langt de fleste, at de har ændret sig rigtig meget. Også i forhold til, hvad de kan og vil i deres professionelle liv. Men når de samme demografier bliver spurgt ind til de kommende 10 år, så svarer de fleste, at de tror, de forbliver meget den samme person med den samme motivation og behov, som de har i dag.
Paradoksalt nok har vi som mennesker svært ved at forholde os til, at vi kommer til at ændre os i fremtiden - også selvom det er åbenlyst, at næsten alle aspekter af vores liv har ændret sig kontinuerligt indtil nu.
Sagt på en anden måde, så har vi svært ved at forholde os til, hvem vi bliver med tiden. Hvad vi kan og vil i fremtiden. Hvad vi ønsker os fra vores professionelle liv. Og det er jo sådan livet er. Så snart vi kommer tættere på de mål, som vi engang satte os, så har målet flyttet sig eller nye mål har taget over.
Lad din kapital få indflydelse på organisationens udvikling
Det betyder dog ikke, at personlige og karrieremål ikke er vigtige. Det er godt og sundt at have noget at sigte efter.
Mit bedste råd er dog stadig, at du også husker at kigge på dine karrieremål med det samme smil på læben, som du får, når du tænker tilbage på de drømme og planer for fremtiden, som du havde som barn eller teenager. Jeg har selv gennem tiden både svaret politimand og kirurg til “hvad vil du være, når du bliver stor?”-spørgsmålet, hvilket må siges at være noget af en forbier den dag i dag. Det sjove er jo bare, at vi fortsat har travlt med at forestille os, hvor vi skal være i fremtiden, og hvordan vi skal komme derhen.
Alternativt - og det eneste, der i sidste ende er væsentligt - er at tage stilling til nu og her. Hvilke rammer og muligheder står dig til rådighed på din arbejdsplads? Kan du selv præge dem? Hvordan er dine muligheder for at øge din karrierekaptital, der hvor du er nu?
Du kan undersøge dette ved at stille dig selv (og eventuelt din leder) spørgsmål som: Hvor er organisationen på vej hen, og hvilke muligheder skaber det for mig? Hvilken værdi af mit arbejde vil vi begge gerne se i løbet af de næste 12 måneder? Hvad betyder det for, hvordan jeg kommer til at bruge min tid? Hvilke potentielle veje er der hen til den ønskede værdi? Hvordan udvikler min kapital (læringer, indsigter, kompetencer og erfaringer) sig undervejs?
God kapitaljagt!