Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Læs vores betingelser

Gå til indhold
Cand

Cases

it's IT sparer tid og ressourcer, når de ansætter studerende gennem Cand

Skrevet af Laura Asgeir Berg

Studerende der er i studiejob

En ny medarbejder behøver ikke være en fuldtidsprofil

For tre år siden ansatte it’s IT i Aalborg deres første studentermedhjælper. Charlotte Vangsgaard, administrationschef, fortæller, at de tilfældigt blev kontaktet af Cand, da de havde behov for at ansætte en ny medarbejder til marketing. Der manglende nemlig hjælp og kompetencer til virksomhedens marketingsindsats, men det var ikke et område, der krævede en fuldtidsmedarbejder, og så var det jo genialt at kunne ansætte en studerende!

Flere studerende fra Cand har gennem de sidste par år været ansat til at varetage arbejdsopgaver indenfor forskellige kompetenceområder hos . Alec, der lige er blevet færdiguddannet og derfor er stoppet som studentermedhjælper, har arbejdet som konsulent indenfor Business Intelligence, Cecilie er en del af marketingafdelingen, og så er Frederik for nylig blevet ansat til at tage sig af kontrakt- og ansættelsesarbejde og GDPR.

Engagerede studerende gør en forskel i deres studiejob

Charlotte Vangsgaard fortæller, at det hos it’s IT fungerer godt at have mulighed for at ansætte medarbejdere, der ikke behøver at arbejde fuldtid, fordi man sagtens kan ansætte en studerende til at varetage specifikke arbejdsområder. Charlotte Vangsgaard fremhæver, at fordelen ved at ansætte studerende er derudover, at studerende fra videregående uddannelser er enormt kompetente:

De studerende, vi har ansat her hos it’s IT, er nysgerrige og opsøgende i forhold til at få lov at lære noget nyt indenfor deres fagområde. Deres engagement skinner igennem, og så er de gode til at komme med inputs fra den virkelige verden og deres uddannelse, som vi kan bruge til at forbedre og effektivisere vores arbejdsgange.

It’s ITs studentermedhjælpere gør en stor forskel med deres bidrag og initiativer. For eksempel udarbejdede Alec nogle BI-dashboards, der forenklede processen i forhold til fakturering. Det betød, at Alec levererede data, så vi hurtigere kunne fakturere. Det var forbedringer, der øgede effektiviteten, og som vi for alvor mærkede effekten af. Cecilie, der faktisk sidder i et barselsvikariat i marketingsafdelingen, har fra sin første dag i studiejobbet været selvkørende og proaktiv. Cecilie havde eksempelvis et ønske om at lave nogle konkrete kundecases, som hun indenfor kort tid færdiggjorde med et stærkt slutprodukt.

Cand klæder unge mennesker på til at have studiejob

Første gang Charlotte Vangsgaard stiftede bekendtskab med Cand, præsenterede Casper Skjold Nielsen, Co-Founder og partner, Cands koncept med et fokus på, hvordan Cand forbereder studerende på at kunne varetage et studiejob. Det har haft stor betydning for Charlotte Vangsgaard i forhold til at ansætte nye, unge medarbejdere:

Jeg behøver ikke lære den studerende det basale omkring at have et arbejde med store og vigtige ansvarsområder. Det var en proces, som tidligere betød, at vi fravalgte at tilbyde studiejobs. Det har derfor også været befriende at opleve, hvordan jeg kun har mødt ansvarsfulde studerende fra Cand.

Charlotte Vangsgaard lægger vægt på, at studerende fra Cand på forhånd er screenet til at have de rigtige værdier, hvilket sparer hende for en masse tid og ressourcer, når hun skal ansætte en ny studentermedhjælper:

Samarbejdet med Cand sikrer, at jeg kun bliver præsenteret for relevante kandidater til den pågældende stilling. Det er altså studerende, der matcher jobbeskrivelsen og it’s IT som virksomhed både i forhold kompetencer og kultur.