Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Læs vores betingelser

Gå til indhold
Cand

Cases

Studerende er en skalerbar ressource, der giver nye øjne på organisationen

Skrevet af Laura Asgeir Berg

Studentermedhjælper hpræsenterer OB-trøje i forbindelse med nyt studiejob

Studerende er en skalerbar ressource, der giver nye øjne på organisationen 

Odense Boldklub er vant til at arbejde med og ansætte unge mennesker. De har for eksempel løbende flere praktikanter og et tæt forhold til byens uddannelsesinstitutioner - generelt rigtig god erfaring med at samarbejde med studerende. For selvom Odense Boldklub er en superligaklub, så er Odense Boldklub også bare en fodboldklub og en lille organisation i en organisation, hvor man selvfølgelig også tænker langtidssigtet i forhold til forretningsudvikling - og her spiller ansættelser af studerende en vigtig rolle. 

Et behov for specialkompetencer og et ønske om fleksibilitet 

I foråret 2023 ansatte Odense Boldklub deres første studerende fra Cand med et øje på mulighederne for forretningsudvikling og et ønske om at skabe mere båndbredde i organisationen. Der manglede simpelthen ressourcer til salg og backoffice. 

Der var et konkret behov i organisationens struktur i forhold til at integrere specialkompetencer til organisationens struktur. Odense Boldklub ansatte derfor Victor Ørnstrup Larsen i juni 2023 i en kombineret økonomi- og finansrolle. Victor læser til dagligt en kandidat i økonomi på Københavns Universitet. 

I sit studiejob beskæftiger Victor sig særligt med økonomirapporter, bogføring og budget. Claus Madsen fortæller: 

Victor giver mig indsigt i vores økonomi på en måde, som jeg ikke tidligere har haft. Han udviser stor indsigt i og forståelse for ting, som vi skal være opmærksomme på i forhold til vores forretning. Og så giver han mig mulighed for at bruge min tid og mine kræfter anderledes og ikke mindst andre steder.


De fleksible og skalerbare muligheder, som ansættelser af studerende åbner, er en gamechanger for mange virksomheder. Claus Madsen lægger, i forhold til samarbejdet med Cand, særligt vægt på, at Cand tilbyder et produkt, der gearer Odense Boldklub i et tempo, der netop passer til forretningen. Mulighederne for at kunne op- og nedjustere løbende efter behov har en kæmpe betydning fra et virksomhedsperspektiv i forhold til den fleksibilitet, som ansættelser af studerende giver. 

Det rigtige match kræver (også!) forståelse for virksomhedens kultur

Fundamentet i Cands rekrutteringsproces er, at der skal være et match mellem den studerende og den virksomhed, som den studerende skal arbejde hos. Og det begynder selvfølgelig med en dialog, hvor Cands Partner Relations Managers afdækker virksomhedernes behov. Altså, hvad er det egentlig for en studentermedhjælper, der er brug for? Og ikke mindst hvilken personprofil passer ind i teamet?

Claus Madsen fortæller: 

Jeg havde en virkelig god oplevelse med Cands koncept og proces. Gennem vores dialog var Cand hurtige til at spore sig ind på vores behov i forhold til at finde den rigtige studentermedhjælper - altså en grundlæggende forståelse for vores forretning og kultur. Det skulle selvfølgelig være en studerende, der både matchede teamet og de faglige opgaver. Cand var virkelig gode til at isolere få, men relevante kandidater, som vi blev præsenteret for.

Cand præsenterer kun virksomheder, i det her tilfælde Odense Boldklub, for udvalgte, relevante kandidater, der matcher organisationen i forhold til faglige kompetencer og det øvrige team. Det er nemlig afgørende, at der selvfølgelig også er et personligt fit med en potentiel kommende medarbejder.  

Hos Odense Boldklub er man meget orienteret mod talentudvikling, selvfølgelig indenfor fodbold, men det praktiseres også internt i organisationens forskellige teams. Claus Madsen lægger netop vægt på, at det er vigtigt for Odense Boldklub, når der rekrutteres nye medarbejdere, at der er forståelse for det værdigrundlag, som organisationen bygger på - det gælder selvfølgelig også ansættelser af studerende. 

Og det har Victor. Han har nemlig været en del af Odense Boldklubs Fodboldakademi, da han var yngre. I dag er han tilbage hos Odense Boldklub, hvor han holder et skarpt øje på økonomien og bidrager med nye indsigter, der gør en forskel for Odense Boldklub som forretning.