Vi spoler lige tiden et år tilbage. Mads Binder Jensen sidder med første arbejdsdag hos TravelOperations. Han læser erhvervsøkonomi på AAU, og titlen på kontrakten lyder Business Associate. På skærmen foran ham: et ERP-system, der ved første øjekast virker både stort og uoverskueligt.
“Første gang jeg åbnede systemet, virkede det uoverskueligt,” fortæller Mads. “Vi startede med at tage det i små bidder. Jeg brugte tid på at ‘lege’ i systemet – og lavede nogle af de fejl, som kunderne også møder i deres hverdag.”
En stejl læringskurve med tempo og tillid
Mads’ opstart hos IT-konsulenthuset i Aalborg er kendetegnet ved tempo og tillid. Han får små, afgrænsede opgaver, men hurtigt også indblik i kundernes hverdag. Tre måneder senere står han ude hos en kunde - på egen hånd. “Jeg havde fået de rigtige værktøjer, så det var langt mindre grænseoverskridende, end jeg havde forestillet mig.”
Han startede med at få ansvar i små, afgrænsede områder: ét kundemøde, én delanalyse, én afgrænset leverance at følge til dørs. Den slags ansvar er overskueligt, men mærkbart – og det er her, selvtilliden bygges. Læringskurven blev ikke mindre stejl, men den blev styrbar: følelsen af at blive tildelt det ansvar, man er i stand til at løfte, og i takt med sin udvikling blive betroet flere opgaver. Med den tilgang er han gået fra at være en teoretisk velfunderet studerende til at blive en værdiskabende IT-konsulent, der skaber værdi i praksis.
“Det er altid sjovt at gå til en opgave uden at vide, hvad svaret er i sidste ende”
Hos TravelOperations er konsulentens opgave at bygge bro: fra forretningens behov til systemets muligheder. Og det er sjældent en forudsigelig proces. “Det er altid sjovt at gå til en opgave uden at vide, hvad svaret er i sidste ende,” siger han. Hans opgave er at blive klogere på kundens krav og analysere sig frem til deres egentlige behov. Mads beskriver det sådan:
“Ofte ved kunden ikke præcist, hvad de beder om. Processen starter med at samle krav og skære ind til det egentlige problem – én eller to ting, der virkelig gør en forskel. Når det er på plads, kan vi designe en løsning, som teamet kan bygge.”
Dét er kernen i rollen: at forstå mennesker og processer - og oversætte det til funktionalitet, der virker i rejsebranchens virksomheder.