Campisten og turisten er to vidt forskellige medarbejdere - og alt efter hvad du ønsker af dit professionelle liv lige nu, kan det være værdifuldt at tage stilling til din “professionelle ferietilgang”:
Den organisatoriske campist er ofte en erfaren type. Et velkendt ansigt. Dette individ kender alle kroge og hjørner af organisationen.
Campisterne kan dog af og til have en forkærlighed for “plejer”. Det kan være svært for campisten at ændre rutiner eller arbejdsgange - der er jo en tryghed i det, der er velkendt.
Arbejdspladsens turister går ofte på arbejde med en “gad vide hvad jeg skal i dag”-mentalitet. Præcis som turisten, der vågner op i en ny by uden at vide, hvad dagen bringer. Turisten er nysgerrig. Med en omstillingsparat tilgang er denne person god til at tage temperaturen på, hvilken adfærd og indsats, der bringer mest værdi med afsæt. Turisten lægger en plan med udgangspunkt i nuet.
Fremtidens arbejdspladser får brug for flere turister. Der vil nok altid være brug for, og plads til, campisterne. Og i løbet af et langt arbejdsliv når du nok benytte dig af begge “ferieformer”.
Afslutningsvist kan du her se Rasmus fortælle om udviklingsstjernen og proaktiv adfærd - et værktøj til at blive en bedre turist i din organisation. God fornøjelse