← Tilbage til oversigt

København • Studiejob • BSc./MSc.

Job nummer

1334

Startdato

15/09/2024

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Timer/ugen

15

Studiejob: IT-Konsulent

Drømmer du om at få praktisk erfaring og samtidig spille en central rolle i at forbedre processerne i en stor virksomhed? Så er denne mulighed perfekt for dig!

Hvem er Cand?

Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det let for erhvervslivet at opnå resultater med ansættelser af studerende - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet

Vores samarbejdspartner søger en engageret og initiativrig studerende, som kan hjælpe med at automatisere flere områder i virksomheden. Du vil få mulighed for at samarbejde med nøglepersoner på tværs af organisationen, hvilket giver dig indsigt i forskellige afdelinger og arbejdsområder. Dette inkluderer tæt dialog med ledelsen og specialister inden for IT og forretningsudvikling. Denne rolle tilbyder altså stort potentiale for ansvar og udvikling af egne evner.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Interviewe personale for at identificere optimeringsmuligheder

  • Udarbejde strategier for automatiseringsoptimeringer

  • Arbejde med Robotic Process Automation (RPA)

  • Eksekvere på optimeringsstrategier og sikre deres succes

  • Sparring med ledelsen om nye tiltag og innovative muligheder

På sigt skal vores samarbejdspartner også implementere nyt økonomi system. Derfor kan der også komme yderligere opgaver indenfor:

  • Udarbejdelse af procesbeskrivelser

  • Interviews med personale for at definere systemkrav

  • Tage ansvar for specifikationer og indhold af det nye system

Virksomheden

Vores samarbejdspartner er en stor og indflydelsesrig virksomhed med omkring 60 ansatte på hovedkontoret i Søborg, hvor du også vil være tilknyttet, og cirka 500 medarbejdere i alt. De har også kontorer i Aarhus, Egtved og Næstved. Arbejdsmiljøet er præget af en afslappet og humoristisk, "løs tone". Til at begynde med vil din tilstedeværelse på kontoret være nødvendig for at udføre interviews og lære virksomhedens processer og mennesker at kende. Herefter vil du have mulighed for at arbejde fleksibelt hjemmefra.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/


Vi ser frem til at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?

Henriette Thorup • 53 87 61 60 • henriette@cand.dk

Klar til at finde meget mere end et studiejob? Kom i gang på 10 minutter

Som en del af Cand Academy kommer du i betragtning til studiejobs blandt 95.000 danske virksomheder.
Opret Studieprofil