Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Læs vores betingelser

Gå til indhold
Cand
← Tilbage til oversigt

Midtjylland • Studiejob

Job nummer

9999

Timer/ugen

12,5

Ansøgningsfrist

Løbende rekruttering

Assistant Talent Manager (Aarhus)

I denne stilling kommer du til at arbejde tæt sammen med vores Talent Manager i Aarhus. Du skal supportere hende med alt fra 1:1 samtaler, screening af kandidater, til udvælgelse og afslag. Derudover bliver du ansvarlig for Employer Branding i relation til Aarhus akademiet, hvor du skal sikre at flere studerende bliver bevidst om Cand. Sammen med vores Talent Manager og et frivilligt udvalg af ambassadører, får du mulighed for at skabe et fedt og udviklende miljø for vores medlemmer i Aarhus akademiet. Vil du med på holdet?

Studerende til workshop hos Cand

Hvem er Cand?

Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet

Din stilling har tre overordnede arbejdsområder:

Talent Management:

  • Medansvarlig for afvikling af Cands rekrutterings-event. Herunder 1-til-1-samtaler og vurdering af nye ansøgere til Cand.

  • Afholdelse af workshop ifbm. Vores fællesorienterede talentforløb. 

  • Ad hoc - stort som småt. Vi hjælper altid hinanden med at lykkes, og derfor forventer vi, at du er klar på bidrage dér, hvor du kan.

Employer Branding: 

  • Ansvarlig for dialog med samarbejdspartnere, herunder studieforeninger, uddannelsesinstitutioner og andre relevante interessenter, der er tæt på vores målgruppe.

  • Fysisk deltagelse på messer og relevante fakulteter.

Community:

  • Du bliver ansvarlig for at brande samt afholde vores interne events til vores medlemmer.

  • Du skal være med til at skabe nogle fede både faglige og sociale rammer for Cand'ere i Aarhus.

Hvem er du?

  • Du er smilende, udadvendt og god til at møde nye mennesker - du efterlader et godt førstehåndsindtryk og det falder dig naturligt at sikre at folk har det godt i dit selskab. 

  • Du kan lide at navigere i små og store sociale sammenhænge. 

  • Du er oprigtig nysgerrig på andre mennesker og er god til at engagere folk i dialoger.

  • Du trives i et fleksibelt miljø, hvor der er frihed under ansvar.

  • Du er struktureret, ansvarsbevidst og trives med at have mange bolde i luften - Der er mange forskelligartede opgaver, og du er selv ansvarlig for at prioritere dine opgaver og sikrer at du overholder deadlines. 

  • Det er ikke vigtigt, hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har, men derimod at du har noget at bidrage med ift. de overordnede arbejdsområder.

Det er en stilling, som har masser af fleksibilitet, men som også kræver, at du trives med frihed under ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen. Vi følger de studerendes årshjul. Der er derfor naturligt nogle perioder, hvor vi giver den mere gas end andre.

Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at række ud til Aarhus Talent Manager, Celine, på celine@cand.dk

Virksomheden

I Cand værdsætter vi et fleksibelt og udviklende miljø. Du bliver en del et fedt kontor på Åboulevarden i Aarhus C. Vores afdeling i Aarhus består for nuværende af 5 fuldtidsmedarbejdere og 3 studentermedhjælpere, hvor du bliver tilknyttet vores lokale Talent Manager. Herudover kan du sparre og videndele med resten af teamet, som sidder på Cands andre lokationer i Aalborg, København og Odense.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/


Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Celine Løvgren • 61 31 73 01 • celine@cand.dk