Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Læs vores betingelser

Gå til indhold
Cand
← Tilbage til oversigt

Midtjylland • Studiejob

Job nummer

1594

Timer/ugen

15

Ansøgningsfrist

Løbende rekruttering

Konsulent til Supply Chain & Procesoptimering

Er du studerende inden for Supply Chain Management, logistik eller et beslægtet område – og motiveres du af at kombinere daglig drift med procesoptimering og dataanalyse? Så er her en mulighed for at få foden indenfor i en ambitiøs virksomhed i vækst, hvor du kommer helt tæt på forretningen.

Studerende der samarbejder om en øvelse til Cand Career Day

Hvem er Cand?

Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet

Som studentermedhjælper bliver du en del af indkøbs- og supply chain-funktionen, hvor du får en central rolle i de daglige driftsopgaver – og på sigt mulighed for at bidrage til at effektivisere og optimere virksomhedens processer. Du får løbende mere ansvar i takt med, at du lærer forretningen at kende, og din primære sparringspartner bliver digitaliseringschefen.

Opgaver

Dine primære opgaver bliver at:

  • Håndtere købsordrer og vedligeholde master data på varer

  • Yde generel support til indkøbsteamet

  • Arbejde med Excel og datagrundlag i forskellige opgaver

Udviklingsopgaver:

  • Analyse og optimering af interne processer

  • Udvikling og effektivisering af supply chain-løsninger

Du vil trives i rollen, hvis du er struktureret, datadrevet og nysgerrig på at lære – og samtidig har evnen til at holde hovedet koldt i en hverdag, hvor tempoet er højt og retningen nogle gange skifter hurtigt. Virksomheden søger en profil, der er skarp til Excel og har en god fornemmelse for tal, og som griber opgaver an med en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang.

Virksomheden

Virksomhedens kultur er præget af en jordnær og direkte håndværkerkultur, hvor tingene går stærkt, og der altid er mange bolde i luften. De er ejet af en kapitalfond og befinder sig midt i en ambitiøs vækstrejse med flere opkøb af nye selskaber. Det betyder, at du træder ind i en organisation med stort forandringstempo og masser af muligheder for at få ansvar og læring med i rygsækken.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/


Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Celine Løvgren • 61 31 73 01 • celine@cand.dk