Midtjylland • Studiejob
Job nummer
1514
Timer/ugen
8
Ansøgningsfrist
Løbende rekruttering
Løbende rekruttering
Vi rekrutterer løbende til vores stillinger. Dette betyder at vi ikke opererer med en fast ansøgningsfrist. Stillingerne kan dog blive besat til enhver tid, så hvis du er interesseret i én specifik stilling, så anbefales det at ansøge med det samme.
Marketingansvarlig med flair for digital synlighed og god energi
Har du lyst til at sætte dit præg på marketingindsatsen i en mindre, ambitiøs tech- og konsulentvirksomhed? Brænder du for at skabe relevant content, drive digital tilstedeværelse og få ideer omsat til virkelighed? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Vores samarbejdspartner søger en selvkørende og idérig marketingprofil, der vil tage ansvaret for markedsføring – fra strategi til eksekvering. Du får stor frihed til at præge retningen, men forventes også at tage ansvar, skabe fremdrift og selv få tingene til at ske.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
Opdatere og vedligeholde WordPress-hjemmeside – både med nye projekter og løbende indhold.
Udarbejde og udsende nyhedsbreve og kampagnemails ca. 2 gange om måneden via Sendgrid.
Drive LinkedIn-profil: skrive opslag, artikler og historier samt opsætte og optimere annoncer. YouTube eller andre relevante medier er også velkomne, hvis du ser potentialet.
Styrke synlighed gennem SEO og digital markedsføring, hvis det er et område du har interesse for.
I denne rolle kan du betragte dig selv som marketingansvarlig.
Det er vigtigt, at du har en god forståelse for digital marketing og kan og vil tage ansvar for drift og strategi. Derudover er du en dygtig formidler, både skriftligt og mundtlig. Du vil gerne ud i marken og interviewe, for at skaffe de gode historier og omsætte dem til fængende content.
Det er en fordel hvis du betragter dig selv som opsøgende, proaktiv og med god energi. Du skal også trives med frihed under ansvar for at lykkes i denne rolle.
Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en mindre, men ambitiøs tech- og konsulentvirksomhed med cirka 12 medarbejdere, heraf 4-6 tilknyttet kontoret i Hørning. Teamet består af både fuldtids- og deltidsansatte – som arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder for at skabe værdi for kunder.
De har en udpræget hybrid kultur uden faste arbejdstider og med stor grad af frihed og ansvar. Det er resultaterne og samarbejdet, der tæller – ikke hvor og hvornår du arbejder. De mødes fysisk, når det giver mening, typisk et par dage om ugen, og lægger stor vægt på at være digitale, selvkørende og proaktive.
Der plads til både fleksibilitet og faglighed – og til at bidrage aktivt i et team, hvor idéer og initiativ bliver taget alvorligt.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Celine Løvgren • 61 31 73 01 • celine@cand.dk