Midtjylland • Studiejob
Job nummer
1777
Timer/ugen
15
Ansøgningsfrist
Løbende rekruttering
Løbende rekruttering
Vi rekrutterer løbende til vores stillinger. Dette betyder at vi ikke opererer med en fast ansøgningsfrist. Stillingerne kan dog blive besat til enhver tid, så hvis du er interesseret i én specifik stilling, så anbefales det at ansøge med det samme.
Studiejob: AI & Automatiseringskonsulent
Vil du være med til at omsætte AI-idéer til konkrete løsninger? Er du nysgerrig på AI og automatisering, og kan du både spotte muligheder, udfordre eksisterende arbejdsgange og omsætte idéer til konkrete løsninger? Så er du måske den rette til dette studiejob!
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Vores samarbejdspartner søger en studerende til en nyoprettet rolle med fokus på AI, automatisering og optimering af arbejdsgange. Virksomheden har allerede et stort fokus på AI og arbejder aktivt med at undersøge, hvordan teknologien kan bruges til at effektivisere og udvikle forretningen. De har dog mange idéer og muligheder, som ikke altid bliver ført ud i livet på grund af manglende tid og ressourcer.
Som AI & Automatiseringskonsulent bliver du derfor en central drivkraft i arbejdet med at omsætte idéer til konkrete løsninger. Du kommer til at bevæge dig på tværs af organisationen, tale med medarbejdere om deres arbejdsgange og identificere områder, hvor AI eller automatisering kan skabe værdi. Du skal både kunne se mulighederne, undersøge de rette værktøjer og være med til at få løsningerne implementeret.
Rollen kræver derfor, at du både er nysgerrig, opsøgende og teknologisk interesseret, men samtidig har en stærk forståelse for forretning og mennesker. Du skal kunne udfordre eksisterende arbejdsgange, stille de gode spørgsmål og skabe fremdrift fra den første idé til en konkret løsning.
Opgaverne vil bl.a. bestå af:
Kortlægge medarbejdernes processer og identificere muligheder for optimering.
Opsøge medarbejdere og indsamle idéer til brug af AI og automatisering.
Udfordre eksisterende arbejdsgange og identificere effektiviseringsmuligheder.
Undersøge og afprøve relevante AI-værktøjer.
Implementere automatiseringer på tværs af systemer og arbejdsgange.
Drive projekter fra idé til implementering og sikre fremdrift undervejs.
Dokumentere løsninger og skabe struktur, så arbejdet kan overtages og videreføres af andre.
På sigt undersøge mere avancerede AI-muligheder, fx AI-baseret brugertest og automatisering af code reviews.
Eksempler på konkrete opgaver kan være automatisering af dataudtræk, automatisering af flowet mellem support, leverance og salgsordre eller udvikling af interne løsninger, der kan gøre medarbejdernes hverdag lettere.
Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en veletableret softwarevirksomhed med hovedsæde i Lystrup, som udvikler IT-løsninger til sundhedssektoren. Virksomheden har i dag omkring 100 medarbejdere og er kendetegnet ved en flad organisation, hvor der er kort vej fra idé til handling.
I rollen som AI & Automatiseringskonsulent vil du referere direkte til virksomhedens CEO, som selv har en stærk teknisk baggrund og et stort fokus på AI og automatisering. Det betyder, at du får en unik mulighed for at arbejde tæt på ledelsen og hurtigt få idéer, initiativer og løsninger omsat til praksis.
Du bliver samtidig en del af en virksomhed, hvor der er plads til at udfordre eksisterende arbejdsgange og komme med nye idéer. Har du en god idé til, hvordan noget kan gøres smartere, er der ikke langt fra, at idéen bliver vendt, til at den faktisk bliver afprøvet og implementeret.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi ser frem til
at høre fra dig
Vil du høre mere om studiejobbet?
Thomas Striboll-Bjærge • 60 17 86 80 • thomas@cand.dk