Cookies 🍪

Denne side bruger cookies, der kræver samtykke. Læs vores betingelser

Gå til indhold
Cand
← Tilbage til oversigt

Syddanmark • Studiejob

Job nummer

1798

Timer/ugen

12,5

Ansøgningsfrist

Løbende rekruttering

Studiejob: Bæredygtighedskonsulent

Vil du have praktisk erfaring med ESG, bæredygtighed og miljøkrav, og samtidig være med til at gøre komplekse krav konkrete?

Studerende til workshop hos Cand

Hvem er Cand?

Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet

Vi søger, i samarbejde med vores nye samarbejdspartner, en studerende til en rolle inden for ESG og bæredygtighed. Her får du mulighed for at arbejde tæt på virksomhedens drift og være med til at omsætte nye krav og ambitioner inden for ESG til konkrete processer og systematik.

Som bæredygtighedskonsulent bliver du en del af arbejdet med at strukturere og videreudvikle virksomhedens ESG-indsatser. Du får en rolle, hvor du både skal kunne dykke ned i data og krav og samtidig være med til at omsætte din viden til løsninger, der fungerer i den daglige drift.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Implementering af nye ESG- og miljøkrav, herunder emballagedirektivet og PPWR

  • Omsætning af nye krav til konkrete processer og arbejdsgange i virksomheden

  • Opbygning og systematisering af ESG-data om eksempelvis materialer, emballage, energi og forbrug

  • Strukturering af data, så den bliver overskuelig, anvendelig og nem at arbejde videre med

  • Understøttelse af implementeringen af virksomhedens energiledelsessystem

  • Integrering af energidata og ESG-indsatser i den daglige drift

  • Indsamling og strukturering af dokumentation og information i forbindelse med stigende ESG-krav fra kunder

Virksomheden

Virksomheden er en dansk producent af friske væksthusgrøntsager med base på Fyn. Her dyrkes blandt andet tomater, agurker og salat, som leveres til det danske marked.

Kulturmæssigt er der højt til loftet, god plads til forandringer, og hvor du får mulighed for at opbygge ESG indsatsen i samarbejde med dine kollegaer.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/


Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Mia Dyhre • 23 84 09 97 • mia@cand.dk