Syddanmark • Studiejob
Job nummer
9999
Timer/ugen
7.5
Ansøgningsfrist
Løbende rekruttering
Løbende rekruttering
Vi rekrutterer løbende til vores stillinger. Dette betyder at vi ikke opererer med en fast ansøgningsfrist. Stillingerne kan dog blive besat til enhver tid, så hvis du er interesseret i én specifik stilling, så anbefales det at ansøge med det samme.
Studiejob internt i Cand (Odense): Assistant Talent Manager
Har du lyst til at arbejde med Employer Branding, Community Engagement og Talent Management målrettet studerende? Du kan forvente at få stort ansvar og berøring med mange spændende arbejdsopgaver. Du bliver medbestemmende for det altafgørende og vigtige førstehåndsindtryk hos studerende, når de møder Cand.

Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du skal hjælpe med at gøre Cand til det bedste udviklingsmiljø for studerende.
Studiejobbet
I denne stilling bliver du en central del af vores team i Odense, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Talent Manager. Sammen har I ansvaret for at udbrede kendskabet til Cand blandt studerende, styrke det interne udviklingsmiljø og skabe værdi for vores samarbejdsvirksomheder. Lyder det som noget for dig?
Din stilling har tre overordnede arbejdsområder:
Talent Management:
Medansvarlig for afvikling af Cands rekrutterings-event. Herunder 1-til-1-samtaler og vurdering af nye ansøgere til Cand.
Afholdelse af workshop ifbm. vores Fællesorienterede Talentforløb.
Ad hoc - stort som småt. Vi hjælper altid hinanden med at lykkes, og derfor forventer vi, at du er klar på bidrage dér, hvor du kan.
Employer Branding:
Ansvarlig for dialog med samarbejdspartnere, herunder studieforeninger, uddannelsesinstitutioner og andre relevante interessenter, der er tæt på vores målgruppe.
Fysisk deltagelse på messer og relevante fakulteter.
Community:
Du bliver ansvarlig for at brande samt afholde vores interne events for vores Cand'ere.
Du skal være med til at skabe nogle fede både faglige og sociale rammer for Cand'ere i Odense.
Hvem er du?
Du er smilende, udadvendt og trives i mødet med nye mennesker. Det falder dig naturligt at skabe en god stemning og sikre, at andre føler sig godt tilpas i dit selskab.
Du kan lide at navigere i små og store sociale sammenhænge.
Du er oprigtig nysgerrig på andre mennesker og er god til at engagere folk i dialoger.
Du trives i et fleksibelt miljø, hvor der er frihed under ansvar.
Du er struktureret, ansvarsbevidst og trives med at have mange bolde i luften. Der er mange forskelligartede opgaver, og du er selv ansvarlig for at prioritere dine opgaver og sikrer at du overholder deadlines.
Vi går ikke op i din specifikke uddannelsesbaggrund – det vigtigste er, at du har noget at bidrage med i forhold til vores fælles mål og arbejdsområder.
Det er en stilling, som har masser af fleksibilitet, men som også kræver, at du trives med frihed under ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen. Vi følger de studerendes årshjul. Der er derfor naturligt nogle perioder, hvor vi giver den mere gas end andre.
Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at række ud til Talent Manager i Odense, Mia, på mia@cand.dk.
Hvordan er miljøet hos os?
I Cand værdsætter vi et fleksibelt og udviklende miljø. Du bliver en del et fedt kontormiljø på Coworking Plus i Odense, hvor vi har vores eget kontor, og ellers er vi til dagligt omgivet af en masse spændende virksomheder. Vi deltager ofte i sociale arrangementer i kontorfællesskabet - og ellers med hinanden. Herudover kan du sparre og videndele med resten af teamet, som sidder på Cands andre lokationer i Aalborg, Aarhus og København.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Og husk; hvis du er blevet nysgerrig eller har nogle spørgsmål, så ræk ud til Mia på: mia@cand.dk
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi ser frem til
at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?
Mia Dyhre • 23 84 09 97 • mia@cand.dk