København • Studiejob
Job nummer
1628
Timer/ugen
12
Ansøgningsfrist
Løbende rekruttering
Løbende rekruttering
Vi rekrutterer løbende til vores stillinger. Dette betyder at vi ikke opererer med en fast ansøgningsfrist. Stillingerne kan dog blive besat til enhver tid, så hvis du er interesseret i én specifik stilling, så anbefales det at ansøge med det samme.
Studiejob: Content Creator
Vil du have ansvar for video og content i en virksomhed, der er ved at gentænke sin markedsføring? Her får du mulighed for at sætte dit visuelle præg på en ny strategi, arbejde kreativt med sociale medier og omsætte faglige emner til engagerende content.
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Vores samarbejdspartner står over for at lancere en ny og ambitiøs marketingstrategi og søger derfor en skarp studerende, der kan være med til at løfte den visuelle del af indsatsen. Her får du en central rolle i opbygningen af virksomhedens tilstedeværelse på sociale medier, hvor video bliver det bærende format.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med den marketingansvarlige, som primært varetager den skriftlige kommunikation, mens du får ansvaret for at producere visuelt indhold – særligt video – der både understøtter markedsføring og employer branding. Stillingen giver stor frihed, ansvar og rig mulighed for at komme med egne idéer og sætte dit præg på virksomhedens nye retning.
Opgaver:
Omsætte emner fra bygge- og anlægsbranchen til kreativt og gerne humoristisk content
Udvikle idéer og koncepter til visuelt indhold ud fra definerede temaer og kampagner
Producere og redigere videoer til sociale medier
Facebook, Instagram, LinkedIn og TikTok
Arbejde selvstændigt med opgaver fra idé til færdigt content
Bidrage til andre marketingopgaver afhængigt af interesse og kompetencer, fx:
Ads og kampagner
Strategi og idéudvikling
Analyse af performance
Hjemmesideoptimering
Virksomheden
Du bliver en del af en moderne og nytænkende el- og VVS-virksomhed med primært fokus på større byggesager, forsikringssager, ejendomsistandsættelse og -vedligehold. De beskæftiger i omegnen af 230 medarbejdere fordelt på el, VVS og forsikringssager og er repræsenteret på hele Sjælland. Du kommer til at sidde på kontor i Brøndby med ca. 20 kollegaer i administrative funktioner, herunder en mere Cand-studerende hos deres søstervirksomhed, og med direkte reference til deres marketingchef.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi ser frem til
at høre fra dig
Vil du høre mere om studiejobbet?
Henriette Thorup • 53 87 61 60 • henriette@cand.dk